Hej
Jeg er den glade 1.gangs ejer af en Volvo. Det er en S60 2002. Jeg har aldrig kørt mere behageligt. Nu er det tid til service, og det er ikke noget problem at skifte olie og filter, kabinefilter, bremser m.v. - Men luftfilterkassen volder problemer. Hvordan åbnes den? Den forreste del er nem nok med tre clips. Det er dog ikke nok til at få adgang til at skifte filteret. Stikket til luftmassemåleren er også nemt at afmontere, så låget kan åbnes lidt mere, men stadig ikke nok. Låget kan ikke vippes så meget, fordi det støder ind i sikringskassen bagved. Så hvordan åbnes den bagerste del af luftfilterkassen?? Jeg har søgt på nettet og fundet forskellige fotos, som jeg dog ikke bliver klogere af. Haynes håndbogen hjælper heller ikke. Skal der bare trækkes hårdt eller vrikkes lidt med en skruetrækker? Jeg kan ikke se, hvordan den bagerste del er sat sammen. Kan nogen hjælpe?? Jeg vedhæfter nogle af de fotos, jeg har fundet på nettet
Venlig hilsen Bent


