Klågem skrev:Ok jeg formulerede mig forkert.
Der kan presses mere kold luft ind i en motor end varm luft. Den kolde luft udvider sig når den kommer ind i forbrændingskammeret derfor den større effekt.
Nu skal du passe på med ostemaden... Jo mere effekt jo mindre forbrug, da man ikke skal træde så hårdt på speederen for at holde samme hastighed.
Min går betydeligt længere på literen efter at den blev chippet. Og det ved jeg at flere andres også gør. Læs bla. denne tråd.
http://www.volvosnak.dk/viewtopic.php?t=2460Sparker jeg til min bruger den nogenlunde det samme som før. Den er bare hurtigere
Du fortsætter altså i det samme spor. Jeg prøver igen.
Det handler om hvor mange luftmolekyler, du kan komme ind i motoren ad gangen. Slagvolumen på sådan en 2,4 fætter er 2,4 liter. Dvs. at i en arbejdscyklus kommer der 2,4 liter atmosfærisk luft ind i forbrændingskamrene. Hverken mere eller mindre.
2,4 liter 22 grader varm luft indeholder X%
færre luftmolekyler og dermed iltmolekyler end 2,4 liter 11 grader varm luft. Når den kolde luft så udvider sig under forbrændingens 1000 grader, så tillægges der Y % volumen ift. det den 22 grader varme luft udvider sig under forbrændingen, fordi de 2,4 l kold luft indeholder flere molekyler end de 2,4 l varm luft. I fysikken er det beskrevet i Boyle-Mariottes lov og de grundlæggende termodynamiske love.
Og så er der skrønen om at en chippet bil kører længere på literen end før den blev chippet. Den tror jeg ikke på før jeg ser et veldokumenteret brændstofregnskab før og efter. Og her vil jeg ikke spises af med en tankfuld. Jeg vil se et regnskab over 3 mdr.!
Energiregnskabet er ganske enkelt. Bilen vejer 1500 kg, og disse kilo skal flyttes og det kræver energi. Hvis vi forestiller os en forsøgsopstilling, hvor vi kører 20 km med konstant 80 km/t, så kan man helt præcist regne energiforbruget ud. Her vil der ikke være forskel i forbruget på en chippet og en uchippet motor. Den vil anvende det antal hestekræfter, der kræves, for at den kan overvinde køremodstanden, og det vil være det samme antal hk der anvendes chippet som uchippet. Altså samme energiforbrug.
Hvis vi indlægger nogle nøje afmålte opbremsninger og accellerationer kan vi også regne på dem, hvad det vil koste energimæssigt. Med en uchippet motor vil accelerationerne være som de nu kan være, men med en chippet motor, kan man forøge den anvendte kraft under accelerationerne, og det er min påstand, at kører man med en chippet motor, vil man anvende disse extrakræfter. Hvorfor f..... skulle man ellers chippe? Forøger man forbruget af kræfter under accelerationerne, forøger man også forbruget af energi. Skal man accellerere fra 20 til 80 på 5 sekunder, vil det kræve mere energi end at gøre det på 7 sekunder. Det er simpel fysik.
Motorens konstruktion er uændret. Der er ikke kommet turbo eller kompressor på, der er ikke foretaget tuning af nogen art af motoren, så motorens virkningsgrad er den samme før og efter chipning. Med virkningsgrad mener jeg forholdet mellem 1)hvor meget brændstof man skal putte ind i den for at få udført et angivet stykke arbejde OG 2)hvilken energi denne mængde brændstof reelt indeholder. En normal benzinsugemotor har en virkningsgrad på ca. 25%.
Jo mere effekt jo mindre forbrug - det er simpelthen en misforståelse af stor klasse.
Ergo: Jeg kan spise min ostemad selv!