Jeg overvejer også service, eller større reparationer, i Flensborg trods det, at jeg bor i Århus.
Så hvis nogen har erfaringer med f.eks. Nehrkorn hører jeg det gerne.
Her er hvad jeg selv ved/har undersøgt:Audi-folket anbefaler varmt det autoriserede audiværksted i Flensborg og andre steder. (audiclub.dk/forum).
De taler især om, hvor mange penge de kan spare, men jeg har intet kunne finde direkte om garanti og købelov i forhold til en dansk kunde.
Ved at søge på google har jeg fundet hjemmesiden vaerkstedsagenten.dk. Han hører hjemme i Randers og formidler kontakt til
autoriserede værksteder i Nordtyskland. Afregning foregår direkte mellem dig/mig og det pågældende værksted. På hjemmesiden skriver han "Garanti : Værkstedets garanti knytter sig til det enkelte bilmærkes politik".
I en pressemeddelelse fra juni 2006 skrives der: "Efter en foretaget reparation udsteder værkstedet fakturaen direkte til bilejeren og ikke gennem
http://www.vaerkstedsagenten.dk. Det betyder, at værkstedet står inde for garantien, som er lige så god som hos et dansk værksted.Hvis bilejeren efterfølgende opdager, at værkstedet har lavet en fejl, skal justeringen af fejlen ske for det tyske værksteds regning".
Man kan uforpligtende forespørge om service m.m. hvilket jeg har gjort pr. mailformular.
Jeg har også lige mailet til Nehrkorn i Flensborg og spurgt direkte til, om købelovs- og garantiforhold er de samme for en dansk som en tysk kunde (statsborger), hvis noget skulle gå galt i fb. med reparation.
Når der kommer svar, siger jeg til.
Venlig hilsen
Bo
(V70, model 2000, årg. dec. 99)