Hej,
Jeg er blevet en del klogere siden mit sidste indlæg i 2016.
Som sædvanligt giver en gammel bil flere problemer når man nærmer sig tiden for næste syn og det er også tilfældet denne gang.
I de sidste måneder er fejl med ratvinkelsensoren (SAS) dukket op oftere og oftere indtil de blev permanente, - selv efter alle fejl blev slettet med VIDA-Dice.
Det var nu tid en ny adskillelse, undersøgelse og reparation.
-
Her kommer en lang og kompliceret forklaring af et kompliceret produkt:
Som nævnt tidligere i denne tråd, indeholder SAS to typer sensorer i samme enhed.
Denne enhed består af to relevante dele:
En bevægelig plastplade der har fast forbindelse til rattet
Et elektronisk print der har fast forbindelse til ratstammer.
Desuden er der en del indkapsling og andre plastdele, men de hører hjemme i kategorien adskillelse og ikke fejlfinding.
Sensorerne:
Den digitale del:
Når rattet bliver drejet passerer et antal tappe fordelt på to cirkelslag på den bevægelige plastplade 9 optiske gafler fordelt i to tilsvarende cirkelslag på printet.
Placeringen af tappene i forhold til de optiske gafler leverer information til BCM (Brake Control Module) om positionen af rattet: 0º - 359º.
Det fortæller ikke om rattet er drejet over en fuld omgang.
-
På grund af opbygningen af alle de mekaniske dele kan man ikke montere noget forkert efter adskillelse med mindre man bruger vold.
-
Den * del der består af følgende:
Den ovennævnte, bevægelige plastplade har en fortanding på yderkanten.
Denne fortanding driver et tandhjul på den faste del.
Dette tandhjul driver et gevindstykke der flytter en tynd plade af rustfri stål op og ned mellem to optiske gafler.
I denne rustfrie plade er der laser-skåret en skråt spor som tillader mere eller mindre lys at passere fra lysdioderne i den optiske gaffel til deres korresponderende lys sensor på den anden side af stålpladen, - afhængig af denne stålplades position.
Signalet fra disse to sensorer er * og bliver givet videre til BCM.
Her kan man montere delene forkert efter adskillelse, - mere om det nedenfor.
---
Hvis der er nogen der ikke forstår forskellen mellem * og digitale signaler så forsøger jeg at forklare:
Digitale signaler kan man sammenligne med en tabel.
Tabellen kan indeholde få eller mange felter, men der er et begrænset antal værdier der beskriver signalet.
* signaler kan man sammenligne med kurve der f.eks. beskriver en motors HK i forhold til omdrejninger. Alle værdier kan aflæses, - om end med besvær.
---
Tilbage til den reparation jeg udførte:
Efter jeg havde forstået funktionen af den * del, monterede jeg den samlede SAS enhed uden Clock Spring monteret.
Ved hjælp af VIDA-Dice kunne jeg nu udlæse hvilken vinkel den * sensor målte.
Vinkelen var helt gal. Jeg drejede den bevægelige del indtil udlæsningen var 0º og afmonterede SAS med forsigtighed fra ratstammen uden at forstyrre positionen af den bevægelige del.
Efter adskillelse i laboratoriet kunne den bevægelige plastplade frigøres fra det lille tandhjul og bringes til den position der svarer til at rattet er ligeud.
En ny test i bilen fortalte at tandkransen på den bevægelige plastplade var en tand for langt til højre.
Ny adskillelse og test.
Det virkede.
Derefter blev alt samlet og testet.
Det virkede.
Nu har bilen kørt nogle dage og fejlen er ikke opstået igen.
__________________
Fejlanalyse:
For at finde ud af hvilke del af fejlretningen havde den ønskede effekt skal man vide en del om elektronik.
Min reparation bestod af to dele:
De optiske komponenter blev rengjort med et passende opløsningsmiddel og blev efterfølgende blæst rene med trykluft.
Den * del blev 'kalibreret' ved at flytte på den mekaniske kobling mellem rattets position og sensorens position (den tynde stålplade).
Digital elektronik har en tendens til at give abrupte fejl, - som: 'virker' / 'virker ikke'.
Det er en MEGET populær beskrivelse, men dækker delvist dette problem.
* elektronik har en tendens til at give 'støj' eller afvigelser.
Alle elektroniske komponenter ældes og det gælder ikke mindst for halvledere som de lysdioder og lysfølsomme transistorer der indgår i den * del af dette produkt.
Hvad der gør det hele mere kompliceret er, at de ikke ældes ens.
Mit gæt er:
Rensningen af alle komponenter i dette produkt har muligvis haft en effekt, men det kan ikke fastslås med sikkerhed.
De to lysdioder og de tilsvarende lysfølsomme transistorer der detekterer positionen af den rustfrie stålplade er ældet forskelligt.
Resultatet var at den * sensor og den digitale sensor gav BCM forskellig information om rattets position.
Det SKAL give en fejlmeddelelse.
______________________________
Nogle eftertanker:
Først to gode råd:
FØR I FJERNER ELLER MONTERER AIRBAG SKAL MINUS-POLEN PÅ BATTERIET VÆRE AFMONTERET!!!
Hvis i afmonterer rattets airbag skal den altid placeres metalsiden nedad!
Tænk selv
---
Der er skrevet meget om årsagen til de ovennævnte fejlmeddelelser i forskellige medier.
Jeg vil lige klargøre et par facts.
SAS er skruet sammen med en anden funktionel enhed som nogen kalder 'Clock Spring'.
De to enheder har ingen indbyrdes elektrisk forbindelse og udfører helt forskellige opgaver.
SAS er allerede beskrevet ovenfor.
Denne 'Clock Spring' er en elektrisk forbindelse mellem den elektronik der er i rattet og ratstammen.
4 ledere er brugt til at forbinde rattets airbag med den elektronik der tester den og udløser den i forbindelse med en kollision.
De andre ledere bliver anvendt til at sende information om betjening af knapperne på rattet videre til radio, cruise control, indbygget mobiltelefon og navigationssystem.
______________________________
Jeg vil gerne vide jeres mening om dette indlæg.
Er det interessant, for teknisk kompliceret, for dårligt forklaret, ligegyldigt eller andre relevante kommentarer.
Al kritik er velkommen.
______________________________
Idet jeg håber det ovenstående giver en smule forstand
venlig hilsen
oakey