Importere ombygget bil

Her, dét der ikke lige passer ind i de øvrige kategorier. Lad det dog ikke blive en "skraldespand".

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Importere ombygget bil

Indlægaf MSB » fre okt 14, 2016 8:58 am

Hej gutter

Jeg har læst mig til, at mulighederne for lovligt at ombygge en "standard" 240 med turbomotor er så godt som lukkede. Men hvordan ser det ud hvis man importerer en bil fra Sverige, som er godkendt med ombygning til f.eks. B230FT - eller en T5, hvis det skal være rigtig lækkert 8) Er det nemmere at få godkendt i Danmark, eller er det nøjagtig samme regler som hvis man selv skifter motor?

God weekend :mrgreen:
MSB
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: man sep 21, 2015 8:53 am

Re: Importere ombygget bil

Indlægaf oakey » fre okt 14, 2016 10:27 am

Hej MSB,

Normalt er det sådan i EU at produkter der er godkendt i et EU land frit kan importeres til et andet EU land uden problemer (bortset fra punktafgifter og moms), men når det gælder biler afviger Danmark på flere områder. Mon ikke der er en eller flere i dette forum der kender til reglerne.
Du skriver at det ikke længere er muligt at ombygge en N/A 240 til turbo, - fortæl os hvor du har læst det.
Jeg kender flere der har gjort det for år tilbage.

/oakey
Nu:
S60T aut. P24 2005
V70T aut. P26E 2008
Før:
850T aut. st 1996, 940T st 1998, 850 st 1994, 240 st 1988, 240 van 1981
Ford Granada Van 1973, Renault 4L 1969, VW T2 1970, Morris Mascot 1970, Renault 4L 1962, - alle rustet op.
oakey
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 824
Tilmeldt: tirs maj 12, 2009 13:20 pm
Geografisk sted: 5km nord for Roskilde

Re: Importere ombygget bil

Indlægaf MSB » fre okt 14, 2016 12:30 pm

Hej

jeg har ikke noget konkret på det, andet end rygter. Men da 3 unge mænd valgte at stille op i bladet Vmax med tydeligt ulovlige ombygninger af deres biler, og samtidig gemte sig bag godkendelsespapirerne fra Volvo, der siger at 240'erens karosse kan klare 200 hk, så valgte Volvo at stoppe med at udskrive godkendelserne. Sådan er historien ihvertfald, men jeg har ikke spurgt Volvo, som nok er de eneste der kan komme med et endeligt svar. Jeg har dog hørt historien fra flere forskellige kilder uafhængigt af hinanden.

Hvorfor jeg så ikke har spurgt Volvo? Jeg mangler både penge, bil, motor, tid, plads og værktøj for at gå igang med en ombygning, så det er på ingen måde aktuelt i øjeblikket :wink: Jeg vil bare gerne vide om det er noget jeg skal droppe endegyldigt. Jeg har en original 245 Turbo på hånden, men jeg synes næsten det er synd at bygge om på en af de originale. Så hellere tage lidt af "metervarerne" :P
MSB
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: man sep 21, 2015 8:53 am

Re: Importere ombygget bil

Indlægaf Strandvaskeren » fre okt 14, 2016 20:27 pm

Frit fra huskeren..

Afgiftsmæssigt:

Told & Skat interesserer sig for om en bil skifter identitet, i så fald kan der opkræves en ny registreringsafgift. Eksempel, du monterer motor, gearkasse og bremser fra en 240 Turbo på en 240 non-turbo og T&S vil mene at du har lavet din bil om til en anden bil, nemlig en 240 Turbo = du skal betale ny afgift. Afgiften vurderes på basis af bilens handelsværdi og kan ikke overskride den afgift der oprindeligt blev opkrævet for en 240 Turbo af den årgang din bil er.

Generelt, hvis du skifter motor til en anden model vil T&S snakke om identitetstab og ny afgift. Du må gerne skifte B18'eren i din Amazon ud med en anden B18'er, men skifter du den til en B20 risikerer du at de erklærer det "en anden bil" og kræver afgift. Det er dog tvivlsomt om de gider ved skiftet fra en B18 til en B20 og worst case kan du max komme til at betale det en Amazon kostede i afgift tilbage i 1967.

Afgiftsmæssigt er du velkommen til at smække fx. en turbo på siden af din B18'er, så længe det er den originale motorblok (eller en magen til) sker der ikke identitetstab.

T&S interesserer sig ikke for effektforøgelse og den slags, kun for om bilen skifter identitet eller ej.

Effektmæssigt:

Her er det færdselsstyrelsen der kommer på banen. De interesserer sig for forurening og for om bilen er godkendt til de kræfter den har.

Forurening:

Hvis bilen er fra før 1989 (mener jeg det er) så skal den tunede bil bare klare en simpel CO måling bedre eller magen til originalen. CO målingen er den de foretager i synshallen, det er bare en probe i udstødningen og så har du et CO tal, no problem..

Hvis bilen er fra mellem 1989 og 1994 (igen udfra huskeren) og ikke er født med katalysator kan du frivilligt montere en katalysator og så er den i vinkel.

For biler efter 1994 skal der ved enhver form for modificering af motoren dokumenteres at den ikke forurener mere end originalen og det er ikke nok med en simpel CO måling. I stedet snakker vi en komplet røggas test (jeg må ikke skrive a n a l y s e?!?) på rullefejl i et lukket rum og alt det der. Jeg har hørt priser på 25k bare for målingen, så i praksis er det næppe for hobby tuning.

Tilbage til det med effekten:

Tænk på en synsmand som en der ikke skal risikere noget som helst. I princippet checker han at alle partnumre svarer til typegodkendelsen og er i orden, så hvis du kommer med fx. opgraderede bremseskiver som er åbenlyst bedre end originalen forlanger han en erklæring på at de er forsvarlige på bilen, ellers må du montere de originale partnumre igen. Jeg ved godt det ikke er alle synsfolk der er lige krakilske, så jeg undskylder genereliseringen, men rent logisk hjælper det at tænke på en synsmand som en "fluebensafkrydser" der ikke skal risikere en skid, altså enten passer partnumrene eller også har du et officielt dokument der siger at det du har monteret er okay, så synsmanden har sin røv fri.

Som udgangspunkt accepterer synsmanden op til 20% effektforøgelse. Altså, du har skruet kompressor på din Volvo og har dokumentation for at den yder mindre end 20% ekstra, så siger synsmanden at det er okay. Rent faktisk kan du tage din gamle 244GL og opgradere den med samme bremser som 240 Turbo og få lov til at tune op til den effekt en 240 Turbo har plus 20% - din bils karrosse og bremser er jo identiske med en 240 Turbo så den må kunne klare det en 240 Turbo normalt kan plus de 20% ekstra. At T&S bagefter erklærer at din bil nu er en 240 Turbo rager færdselsstyrelse en papand, det må du ordne med T&S.

Hvis du skal tune mere en de 20% skal der ligge en erklæring på at karrossen/konstruktionen kan tåle effekten.

En måde at gøre det på er at lade Teknologisk Institut foretage beregninger og vridtests og den slags på din bil. Det er garanteret ikke gratis, men det er den hotrod byggerne benytter sig af når de lægger en 400 hk V8 ned i rammen fra en gammel Fort A.

En anden måde at gøre det på, er at få fabrikanten til at sige god for tingene. Her er Volvo fantastisk. Dengang de lavede Volvo 164 prøvede de med V8 motorer og alt muligt spas, så hvis du vil smide en turbomotor i fx. en 140 ringer du bare til Volvo, så sender de papirer der siger, at de siger god for op til xx hk og yy moment på original ramme og bremser og xx+50 og yy+50 hvis du skifter forbremserne til de ventilerede skiver fra 164'eren. De har givetvis også papirer der dokumenterer at en 240 kan håndtere 250 hk hvis du spørger.. De har eksperimenteret med en stribe forskellige motorer i deres biler og har allerede lavet de der beregninger og vridtests and what not du ellers skulle betalte Teknologisk for...

Synsmanden er glad, for du kan fremvise et officielt dokument hvor Volvo erklærer at det du har bygget er sikkert nok = ikke hans røv over bålet..

Sidst, men ikke mindst, ting er ikke lovlige bare fordi synsmanden ikke opdagede modificeringerne - hvis de skal være lovlige skal de påføres registreringsattesten som "konstruktive ændringer" og det er der de fleste VMax biler ryger i svinget..

Håber det gav mening (og at jeg huskede nogenlunde korrekt - check lige årstal og den slags)..
Hygge..
Thomas
2002 S60 2.4 uden mølle
Strandvaskeren
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 195
Tilmeldt: lør okt 01, 2016 14:37 pm
Geografisk sted: Lidt udenfor Roskilde

Re: Importere ombygget bil

Indlægaf Ulrik Friis » søn okt 23, 2016 3:10 am

Eksemplarisk gennemgang. Den burde ophøjes til "tips og tricks".

Husk også forsikringen. Du skal have en ansvarsforsikring, men hvis noget sker og forsikringsselskabet beslutter sig for, at din bil ikke er, hvad de har fået at vide den er, så koster det ved kasse 1. Og bliver du blandet ind i noget med lægeregninger o.lign., så kan salget af parcelhuset næppe betale for mere end 10%.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2071
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.

Re: Importere ombygget bil

Indlægaf Strandvaskeren » søn okt 23, 2016 11:19 am

Tak for rosen, men hvis den skal ophøjes til noget så skal der vist lige checkes årstal og den slags først.

Hvad angår forsikringen, så kan de ikke bare beslutte sig for den slags.

Hvis bilen skifter identitet, lad os sige at jeg flytter motor og gearkasse og what not fra en S60R over i min S60 med sugemotor, så mister min bil sin identitet som en 2.4 sugemotor og bliver til en S60R - det udløser ny afgift til T&S og forsikringen kan med rette give nedslag i eventuel erstatning fordi jeg har forsikret min bil som en forkert model, jeg burde have betalt S60R præmie.

Hvis jeg derimod selv bikser et eller andet kit sammen (eller får en tuner til det), bygger min bil om så den kan det samme som en S60R, men beholder den originale motorblok og topstykke (eller et magen til), så er min bil ikke blevet til en S60R og har ikke mistet identitet, så er den bare en 2.4 med konstruktive ændringer.

Lad os så sige at jeg kører galt i min tunede 2.4'er, så skal forsikringen bevise, at det er på grund at ændringerne at det gik galt.

Jeg har en bekendt der arbejder ved Færdselsstyrelsen, han og kollegerne bliver jævnligt brugt som sagkundskab i den slags situationer. Et eksempel han nævnte var en bil der var røget af i et sving. Bilen var forsynet med bredere skærme og spacers/sporviddeforøgere der øgede sporvidden mere end det tilladte og derfor ville forsikringen ikke betale. Fstyr undersøgte tingene og fandt ud af, at hjul, lejer og ophæng havde det fint og at det ikke var på grund af spacerne at det var gået galt, der havde været glat i svinget og bilen var røget af uanset om sporvidden var forøget eller ej, så derfor fik forsikringsselskabet ikke lov at undslå sig. Var det i stedet gået galt pga. knækkede hjulbolte, smadrede hjullejer eller andet spacer relateret havde sagen naturligvis været anderledes.

Så hvis jeg drøner af med 235 km/t i min tunede 2.4 sugemotor der "kun" burde kunne køre 200 km/t så kan forsikringen brokke sig. Eller hvis min ombygning i moterrummet resulterer i en motorbrand, så kan forsikringen brokke sig. Men hvis jeg potter op i måsen på en eller anden i morgentrafikken fordi jeg er et kvaj til at holde bremseafstand eller jeg snurrer af vejen i snevejr, så har forsikringen ikke noget at komme efter i forhold til at bilen er tunet, da tuningen ikke havde indflydelse på uheldet.
Hygge..
Thomas
2002 S60 2.4 uden mølle
Strandvaskeren
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 195
Tilmeldt: lør okt 01, 2016 14:37 pm
Geografisk sted: Lidt udenfor Roskilde


Tilbage til Diverse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 3 gæster