Side 1 af 1

Benzinforbrug V70 2,5 T aut. 2009

Indlæg: fre jun 30, 2023 13:34 pm
af Peter_V70
Hej med jer

Jeg har netop købt en V70'er 2,5T med automatgear. Det er angiveligt en 2009 model (indregistreret første gang 1/12-2008) og benzinforbruget er i følge registreringsattesten 9,6 liter pr. km.

Dette harmonerer ikke helt med bilens computer, som fortæller at jeg bruger 9,7 liter pr. 100 km (svarende til 10,3 km pr liter). Men det kan måske skyldes hvordan den er blevet kørt?

Samtidig ... jeg har kigget på adskillige biler her de sidste 3 uger inden jeg købte den her, og biler fra 2007, 2008 og 2009 med samme motor (2,5T) står til at køre mellem 10,3 og 10,6 km/l ...

Det betyder naturligvis noget for, hvor mange penge man bruger på benzin - men det betyder også at min grønne ejerafgift er 2000 kroner højere årligt !!!!'

Hvilket afstedkommer 2 spørgsmål:

1) Findes den her motor i 2 udgaver med forskelligt forbrug? For så giver det jo på en måde mening.
2) Kan man evt. få ændret afgiften, eller er det bare en kamp mod systemet, som ikke kan vindes?

:-)

mvh Peter

Re: Benzinforbrug V70 2,5 T aut. 2009

Indlæg: lør jul 01, 2023 8:08 am
af hans jørgen skov
Hej
Jeg vil mene det er de officielle tal fabrikanten måler på hver årgang og type de går efter når de fastsætter afgiften og så er det jo surt at den lige kommer op i næste klasse, det faktiske forbrug vil jo variere noget efter køremåde, jeg har været oppe på over 11 km/l på en tankfuld på langtur, og nede på under 9 ved meget bykørsel med min 2,5T aut 2007, der er nok også forskel på dæk og den slags, jeg tror ikke du vil komme igennem med at få afgiften sat ned. Jeg glæder mig jo bare over at den her er billigere end den 2,5T AWD jeg havde før.

Re: Benzinforbrug V70 2,5 T aut. 2009

Indlæg: lør jul 01, 2023 19:34 pm
af Volvo4life
De data følger bilen og kan ikke ændres.

Normalt lå den på cirka 9km/l (231hk aut) og mellem 12-13 når den kørte de lange ture. Bedste var 14,6 på en ferie.

Målt ved tankning - ikke på instrumentet.

Re: Benzinforbrug V70 2,5 T aut. 2009

Indlæg: man jul 03, 2023 9:41 am
af Peter_V70
Nå, jeg har gravet en mule i de, og så vidt jeg kan forstå er det noget med "forskellige motorkoder og software", der gør, at der er forskel på benzinforbruget. Hvad ved bønder om agurkesalat ....

Re: Benzinforbrug V70 2,5 T aut. 2009

Indlæg: søn sep 03, 2023 21:40 pm
af eriz
Har en V50 2.4 fra 08 med standard 140 hk. Den er angivet til 10.9 km/l, som efter mine målinger er alt for højt forbrug. Den viser fra 12.5 til 13km/l i displayet og det svarer til mit regnskab. Det er altså ikke fordi jeg lister af sted, men kører ikke meget bykørsel. Derfor er min "grønne afgift" jo alt for høj, men det er der åbenbart ikke noget at gøre ved??

Re: Benzinforbrug V70 2,5 T aut. 2009

Indlæg: man sep 04, 2023 12:36 pm
af Peter_V70
Hej Eriz

Næ, jeg tror nu også bare man må acceptere, at det er sådan det er ... desværre. Det er et meget stort system at slås med!

Re: Benzinforbrug V70 2,5 T aut. 2009

Indlæg: fre sep 08, 2023 17:57 pm
af Strandvaskeren
Tænk engang hvor meget nemmere det ville være hvis man droppede den grønne afgift og i stedet lagde det på brændslet.

Jeg betaler 6000 om året for min, baseret på et teoretisk gennemsnitsforbrug. Det er komplet ligegyldigt om jeg kører 100.000 km om året eller kun tager den ud på solrige søndage, det er 6000 i grøn miljøafgift no matter what. Om jeg kører med et æg under pedalen eller tramper den helt i bund er også ligegyldigt for miljøafgiften.

Smed man det i stedet på brændslet, så ville det administrere sig selv, kun søndagskørsel med let speederfod koster mindre end masser af kørsel med tungere fod. Ydermere ville udlændinge være med til at betale miljøafgift mens de var på ferie i Danmark, men det er sgu nok alt for indlysende??

Re: Benzinforbrug V70 2,5 T aut. 2009

Indlæg: tirs sep 12, 2023 10:03 am
af Peter_V70
Det er nok noget med at benzinen ikke må blive for dyr - for så går det ud over tankstationerne i grænselandet. Så opfinder man bare noget andet.

Det bliver så indviklet, at ingen kan finde ud af det. Og det er sikkert meningen. Så opgiver man på forhånd at brokke sig.

Nu snakker de igen om road pricing omkring Købehavn. Argumentet er, at dem, der kører mest, også skal betale mest.

Som om det ikke er det, der sker, når man tanker bilen ....