Som jeg også har skrevet om andetsteds her, så er jeg på udkig efter en nyere V70 eller S80 - årgang ca. 2007 og frem. Jeg havde egentlig besluttet at gå på jagt efter en diesel D3 eller D5, fordi brændstoføkonomien er noget bedre. Jeg har ellers altid kørt benzin (240 og 940).
Men efter at have talt med et par værksteder er jeg kommet i tvivl og tillader mig derfor igen at spørge jer til råds. Mit værksted fraråder mig at købe en diesel, med mindre jeg har et stort kørselsbehov og ikke kører korte ture. De hævder at dieselmotoren er dyr at holde kørende og i længden vil være dyrere end end en benziner med mit kørselsmønster. Mit kørselsbehov er på ca. 25.000 om året. De daglige ture er ca. 25 km til og fra arbejde - altså ca 50 km pr. dag. Hertil kommer en del bykørsel med kortere ture.
Er det korrekt, at diesel generelt er dyrere i service og at man derfor skal køre mange kilometer, før økonomien stemmer? Hvad er jeres erfaring med Volvo og diesel?





