Automatgear XC70 årg 2002 "P" holder ikke bilen

Motor, gearkasse, drivaksler og bagtøj.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Automatgear XC70 årg 2002 "P" holder ikke bilen

Indlægaf JanDane » man mar 18, 2019 13:11 pm

Når jeg stiller bilen i "P" på en bakke, holder gearkassen ikke bilen fast, men den glider stille afsted. Sætter jeg den i "N" samme sted, ruller den hurtigere, så P holder den lidt. Samtidig kan jeg mærke i gearstangen at der sker noget inde i håndtaget - når den står i P og jeg træder på bremsen for at få udløst gearvælgeren, klikker det lidt i udløsningspalen. Gode ideer modtages med glæde
JanDane
XC70 2.4T (B5244T3) 200hk aut. 2002
JanDane
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 41
Tilmeldt: lør nov 28, 2009 21:55 pm

Re: Automatgear XC70 årg 2002 "P" holder ikke bilen

Indlægaf jesperf » man mar 18, 2019 23:06 pm

“P” er ikke beregnet til at skulle forhindre bilen i at trille på en skråning. Der er tale om en relativt spinkel pal der går i indgreb i gearkassen, så de trækkende hjul forhindres i at dreje. Du bør bruge din håndbremse på bakker og selv beskedne hældninger. Kan bilen trille i “P” er ovenfor omtalte pal formentlig knækket.
Mvh. Jesper

Tidligere:
2008 V70 III 2,5T aut benzin
2002 V70n 2,4 aut benzin 140hk, km 345.000
jesperf
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 183
Tilmeldt: ons apr 27, 2016 16:18 pm
Geografisk sted: 9400 Nørresundby

Re: Automatgear XC70 årg 2002 "P" holder ikke bilen

Indlægaf oakey » ons mar 20, 2019 12:24 pm

Hej JanDane,

Jeg ved ikke hvor meget mekaniker der er i dig så jeg vil starte med det basale.
Park positionen låser gearkassen så hjulene er bremset via differentialet, mens håndbremsen aktiverer bremser på begge hjul på en af akslerne, - normalt på baghjulene.
Jeg kender ikke gearkassen på din bil, men på de fleste biler bliver gearkassen låst med en en pal der går i indgreb med en fortanding på gearkassens udgangsaksel.
Se de to tegninger på denne hjemmeside:
https://www.quora.com/Is-it-okay-to-use ... he-gearbox
Hvis den pal der låser gearkassen 'skrider' vil du høre nogle markante 'klok-lyde' hver gang tænderne på palen går ud af indgreb med tænderne på gearakslen og kommer i indgreb igen.
For år tilbage fik jeg sat min 850 i park mens bilen stadig bevægede sig en smule, - lyden er voldsom og ikke til at tage fejl af.
-
Hvis bilen havde opført sig på samme måde i Neutral som i Park var det sikkert fordi den omtalte pal ikke kom i indgreb af en ukendt årsag.
Da du skriver at den triller langsommere i Park end i Neutal er jeg lidt i tvivl, - måske nogle af gearkassens koblinger og bremsebånd også er aktiveret når gearkassen er i Park... jeg ved det ikke.

Dette er naturligvis ingen løsning for dig, men hvis du skriver lidt mere om dine oplevelser kan det ske at nogle Volvo mekanikere i dette forum kan komme på banen med en løsning.
VolvoSnak har nogle rigtig kloge hoveder som medlemmer.
Jeg er blot en pensioneret elektronik ingeniør med hang til Volvo siden 1986 :-)

/oakey
Nu:
S60T aut. P24 2005
V70T aut. P26E 2008
Før:
850T aut. st 1996, 940T st 1998, 850 st 1994, 240 st 1988, 240 van 1981
Ford Granada Van 1973, Renault 4L 1969, VW T2 1970, Morris Mascot 1970, Renault 4L 1962, - alle rustet op.
oakey
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 803
Tilmeldt: tirs maj 12, 2009 13:20 pm
Geografisk sted: 5km nord for Roskilde

Re: Automatgear XC70 årg 2002 "P" holder ikke bilen

Indlægaf Volvo4life » ons mar 20, 2019 20:28 pm

Hmm sikkert noget plastikværk på de nye - de gamle kunne godt.

Tænker på om der er noget software med på de nye. Du kan vist ikke tvinge den i R mens du kører - lad være med at prøve. Synes jeg husker et mythbuster program om dette.

Har personligt prøvet det to gange uden lyde eller problemer bagefter.

BW35 i park på villavej ved lav hastighed med mig passager.

Aw71 i park fanget på vej ned af bakke via passagerdøren.
Har kørt Volvo 8V, 10V, 12V, 16V, 20V og 24V
Farve 417 - hvad ellers...
Brugeravatar
Volvo4life
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 1946
Tilmeldt: lør mar 04, 2006 0:44 am
Geografisk sted: København

Re: Automatgear XC70 årg 2002 "P" holder ikke bilen

Indlægaf JanDane » tors mar 21, 2019 11:09 am

Problemet er løst!
Den venstre drivaksel blev skiftet for nogle dage siden. Mens jeg kørte fik den en rumlende lyd i påløb og når den blev sat i "N" og løb i frigear. - tilbage til mekaniker. Det viser sig, at drivakslens notgang, der går ind i differentialet, ikke har været låst godt nok fast og drivakslen har derfor skubbet sig lidt ud af differentialet. Den blev sat ordentlig på plads og låst - den skulle have nogle tæsk med en stor gummihammer før den gik ind - og nu kører den som en drøm og den låser igen i "P". Så formentlig har gearkassen kun låst i højre side.
En tilføjelse - den var begyndt at "bruge" lidt olie. Ca 1 liter pr 5000 km. Det kom ud ved turboen og som oliesved andre steder. Så blev udluftningen til krumtaphuset udskiftet. Den sidder ad h---til og det krævede at indsugningsmanifold kom af. Den er tilsyneladende aldrig blevet skiftet eller serviceret - selv ikke på de normale autoriserede Volvo eftersyn som bilen undergik indtil den rundede 280.000. Den lille udlufterkasse var fyldt med grå-grumset oliesnask og alle huller var stoppet. Nu kører motor som en ny (450.000km) og gearskiftet er så blødt og fint som aldrig før - alt hvisler som en stor limosine. Oliesvederiet er stoppet og ved turboen er der tørt som Sahara. (efter 800km) Det bliver spændende at se om det var pga manglende udluftning af krumpaphus/bundkar at olien forsvandt.
Tak for jeres indlæg og forsøg på hjælp..
JanDane
XC70 2.4T (B5244T3) 200hk aut. 2002
JanDane
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 41
Tilmeldt: lør nov 28, 2009 21:55 pm

Re: Automatgear XC70 årg 2002 "P" holder ikke bilen

Indlægaf oakey » fre mar 22, 2019 10:34 am

Krumtap udluftningen er en arkilleshæl på de ellers pragtfulde 5-benede.
/oakey
Nu:
S60T aut. P24 2005
V70T aut. P26E 2008
Før:
850T aut. st 1996, 940T st 1998, 850 st 1994, 240 st 1988, 240 van 1981
Ford Granada Van 1973, Renault 4L 1969, VW T2 1970, Morris Mascot 1970, Renault 4L 1962, - alle rustet op.
oakey
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 803
Tilmeldt: tirs maj 12, 2009 13:20 pm
Geografisk sted: 5km nord for Roskilde


Tilbage til Motor, Gearkasse og Bagtøj

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 45 gæster