Side 1 af 1

Skæve skiver

Indlæg: man maj 06, 2019 12:17 pm
af V70-Roskilde
Jeg har skifet skiver foran 3 gange på ca 100.000 km på min V70 / 2001, en helt almindelig 140 HK uden dikkedarer. Skiverne er Ø285. Problemet er at de nu igen er blevet skæve, det vibrere især når jeg har kørt på motorvej og bremser ned. Er det en løsning at prøve med skiver hvor der er "racerhuller" i ? Elelr er der andre der har gode ideer?

Re: Skæve skiver

Indlæg: man maj 06, 2019 16:01 pm
af tomn146
har du tjekket om dine kalibre er ok ! jeg mener hvis de hænger bare en lille smule er det nok til at skiverne bliver skæve ! taler af erfaring :(

Re: Skæve skiver

Indlæg: man maj 06, 2019 17:40 pm
af jantt
Originale eller uoriginale skiver ?

Re: Skæve skiver

Indlæg: tirs maj 07, 2019 1:29 am
af V70-Roskilde
Uoriginale men OEM-kvalitet og de sidste her har da også siddet på omkring 35-40.000 vil jeg tro.

Re: Skæve skiver

Indlæg: tirs maj 07, 2019 4:59 am
af jantt
ok "OEM- kvalitet" er noget dem der har lavet dem kalder det

MHT bremser bruger jeg kun originalt

Re: Skæve skiver

Indlæg: tirs maj 07, 2019 10:54 am
af jimDK
skævt nav?
hvis du drejer hjulet med hånden, er der så noget "slinger" på skiven (ud/ind) ?
https://www.freeasestudyguides.com/brak ... unout.html

Re: Skæve skiver

Indlæg: ons maj 08, 2019 14:13 pm
af Claus
Om man køber originalt eller uoriginale skiver, så skal begge køres til.
Det vil sige at overfladen på skiven skal hærdes op. Det gøres ved at bremsningerne de første 700 km kun er bløde bremsninger hvor skiverne ikke bliver for varme.
Bremse klodserne er vigtige at de er orginale da de indeholder mindre kobber end uoriginale selv om de kommer fra samme levenrandør.
Så hvis du er glad for dine nye bremse, og siger nu skal de sku bruges, så vent til de er kørt til.

Re: Skæve skiver

Indlæg: ons maj 15, 2019 13:46 pm
af oakey
En kommentar:

Jeg købte vores S60T aut 2005 1750.000km sidste år.
Den havde nye (4 måneder gamle) Brembo skiver og klodser i alle fire hjørner ved købet.
Efter 10.000 km begyndte bremserne at skrige.
Min trofaste mekaniker undersøgte problemet og kom til den konklusion at skiverne var blevet 'glaserede' på grund af gentagen nedbremsning med lav tryk på bremsepedalen.
Læs: Skiverne og klodser blev aldrig rigtig varme.
Jeg forstår hvad han sagde, men jeg har ingen teknisk forklaring.
Som gammel inginør-nørd bliver jeg irriteret når jeg ikke forstår årsagen til et problem :mrgreen:
---
Derimod er ideen med at indkøre en bremseskive korrekt, men galt forstået.
Skiverne leveres normalt med en tynd oliefilm eller en anden behandling (typisk hvid) der sikrer at de ikke ruster mens de ligger på lager.
Alle ved at brenseskiver der blver leveret med en oliefilm (geværolie :-) ) skal afrenses med rensebenzin og evt. efterfølgende med acetone før skiverne monteres.
Bremseskiver med hvid belægning skal prøvebremses et par gange før klodserne har gnavet sig gennem den hvide belægning og får fat i stålet.
Alle nye bremseklodser er en smule ujævne på bremsefladen og kræver derfor et par bremseforsøg før de passer ind til bremseskiven.
Ingen bremseskiver skal 'hærdes' før de fungerer.

Det ovenstående er det jeg tror er korrekt.
Hvis der er nogen der tror at de ved bedre er de velkomne til at give mig et 'drag over nakken '.

/oakey

Re: Skæve skiver

Indlæg: ons maj 15, 2019 17:56 pm
af Claus
Ingeniørens teori er fin men praktisk viden er bedre.
Når dine bremser skriger er det fordi at der en en skarp kant mellem klods og Skive.
Af med klodserne og lige fjerne den skarpe kant med en fil.
Det er kun erfaring og ikke teori.

Det var bare et kærligt klap :D

Re: Skæve skiver

Indlæg: ons maj 15, 2019 20:10 pm
af Volvo4life
Har haft flere arbejdsbiler hvor skiverne blev skæve på meget kort tid og som alt andet findes der bedre ting til flere penge. For et par år siden købte jeg et sæt meget billige ventilerede skiver + klodser til en bil jeg skulle have gennem syn. Det kostede omkring 350kr og blev skæve efter cirka 2000km.

Til volvo’erne har jeg altid brugt originale skiver foran og har aldrig haft en skæv Skive. Syntes dog at klodserne afgav for meget støv, så nu sidder der noget nyt på. Er meget positiv.

https://www.bromsmannen.se/villkor.html

Han giver garanti mod skæve skiver.

Den medfølgende vejledning om indkøring skal overholdes. Reduceret bremseeffekt det første stykke tid var pænt sagt.

Re: Skæve skiver

Indlæg: tors maj 16, 2019 10:35 am
af oakey
Hej Claus,

'Ingeniøren' ('oakey', please) lever at at blive klogere hver dag.
Selvom mit fag er elektronik, er jeg interesseret i al teknik.
Derfor et spørgsmål:
I vore tidligere 240'ere / 940 kom bremseklodserne med 'skrigeskiver', - nogle tynde plader af rustfast stål der blev placeret bag bremseskiverne.
Hvordan virkede de og hvorfor er de forsvundet?
Jeg ved at 240 havde 4 bremsecylindre på hvert forhjul, hvorimod vores S60 / V70 har et stempel.
Måske er ændringen i layout årsagen.....

/oakey

Re: Skæve skiver

Indlæg: tors maj 16, 2019 19:55 pm
af Claus
Bremseklodserne til S60 og V70 mm kommer hvor der er slebet en stor kant af klodsen så når den er ved at være slidt op begynder den at larme. Jeg ser på andre bil modeller som ligner volvo’ens bremser stadig har de små plader.
Der er lige hvad jeg husker.

Re: Skæve skiver

Indlæg: tirs jun 25, 2019 22:07 pm
af Ulrik Friis
Skiver bliver skæve fordi de varmes op "forkert". Hænger en bremseklods, så den ikke slipper kontakten til skiven helt, bliver skiven skæv, da den kun opvarmes på den ene side. Dette er den helt overvejende årsag til skæve skiver.

Adskil bremserne, fjern rust og diverse aflejringer fra kaliper og bremseåg, smør glidepunkterne mellem klodser og bremseåg med varmebestandig fedt, sørg for at glidepindende glider let og at de er smurt med silikonefedt, så alle bevægelige dele kan bevæge sig uhindret. Og gør det regelmæssigt.

Tilkøring af bremserne skal bruges til at preparere overfladen på skiverne og bremseklodserne til at producere mest mulig friktion. "Tilslibning" af skiver og klodser skal ske gelinde. Tilkøringen tilpasses især det materiale bremseklodserne er lavet af. Der kan være forskel på klodsernes materialer, så der kan være forskellige metoder til tilkøring. Skiverne skal slides blanke og de må ikke blive for varme. Bliver de for varme bliver overfladen for hård og for glat og friktionen mellem klods og skive bliver lavere. Er en skive blevet varmet for meget op kan den også blive skæv. Sådanne skiver skal udskiftes. Men det er primært klodserne, der skal slides til under tilkøringen. Og hvis en klods hænger bliver skiven skæv. Hvis man skal holde helt stille efter en hård opbremsning, så brug håndbremsen til at få bilen til at holde stille. Bruges fodbremsen bliver det sted på skiverne, hvor klodserne rører skiverne for varme og kan forårsage glatte pletter og efterfølgende bremserusk.

Skrigende bremser plejer at være bremsestøv mellem klods og skive. Eller bremseklodser som vibrerer. Det modvirkes ved at smøre bagsiden af klodserne med varmebestandig fedt.

Nye skiver kan i dag fås belagt med et eller andet rusthæmmende. Det ligner "aluminiumsmaling". Det skal ikke fjernes men skal slides af ved at bruge bremserne lidt gelinde til at begynde med. Ellers er skiverne smurt ind i olie, som selvfølgelig skal renses af med bremserens inden montering.

Huller og slidser i skiverne gør mindst to ting. For det første hjælper de med til at fjerne støvansamlinger mellem klods og skive, og for det andet bliver overfladen på skiven større, så varmen hurtigere kan afgives til luften. Jeg kører med ATE Power Disc, som har fået slebet et mønster på "trædefladen". Jeg har nemlig tit været i den situation, at når jeg pludselig skulle bremse efter længere tids kørsel i regnvejr, så opstår der en "betænkningstid" i bremsningen, når jeg træder på bremsen. Så vand osv skal lige klemmes væk før den begynder at bremse. Det oplever jeg ikke med disse skiver.

Og så lige en bemærkning til Oakey om de "glaserede" skiver. Skiver bliver kun "glaserede" hvis de bliver for varme. Det kan selvfølgelig godt ske ved en let nedbremsning - meeeeeen den forklaring er ikke særlig sandsynlig. En let - og dermed lang - nedbremsning opvarmer skiverne middelmådigt over en længere periode, så varmen får tid til at slippe væk. Hvis skiverne er blevet glaserede er det fordi de er blevet for varme. Hvis ellers dine bremser er iorden vil det ikke ske. Men jeg kan sagtens forestille mig, at begge klodser hænger og varmer skiven op. Hvordan det er sket kan kun du svare på. Skivernes fjende er også rust.