Jeg har nu haft min Volvo i 4 dage, og har allerede brug for et råd
Problemet er, at højre bagdør låser sig selv, når man bruger det udvendige dørhåndtag: Hvis jeg bruger håndtaget meget forsigtigt (listesko, en lille finger etc), så sker der ingenting, og døren fungere normalt. Åbner jeg derimod døren "normalt", løfter håndtaget helt og tager fat - så låser døren. Herefter kan døren kun åbnes, når bilen låses op med fjernbetjeningen. Børnesikringen er i øvrigt slået fra.
I min verden lyder det som en fejl i centrallåsen eller en løs forbindelse? Er der nogen, som tidligere er stødt på noget tilsvarende?
En mulighed er selvfølgelig at køre ned til bilia på amager, men jeg håber at kunne få et råd med på vejen først.
Venlig hilsen
Tom


