Hej Volvo-eksperter
Jeg har en Volvo V40 fra '96, hvor jeg har monteret en almindelig Pioneer bilradio.
Der har tidligere været noget forstærker og cd-skifter omme bagi. Det har jeg pillet ud. Men der været en stump ledning tilbage under midterkonsollen, jeg ikke har været i stand til at få kringlet fri.
Den anden dag kom jeg så til at kortslutte den stump ledning med fingrene, hvorefter bilradioen gik i sort. Ledningsstumpen er nu pillet ud, men jeg kan sgutte finde den sikring, der er røget sig en tur.
Har kigget bag radioen. Der sidder en hvid plasticfatning med en sikring i, men den fejler ikke noget. Har også prøvet at sætte den gamle radio i, den vil heller ikke spille.
Der sidder ikke en sikring til radioen i selve sikringsboksen i motorrummet. Så fandt jeg et stik lige ved batteriet, som kunne ligne en sikring, men når man klikker den fra hinanden, ligner det bare et stik indeni.
Er der nogen af jer, der har et godt bud på, hvor denne radiosikring kan sidde henne? Det er kun radioen, der ikke fungerer. Alt andet fungerer, som det skal.



