Jeg har fulgt med på sidelinjen et stykke tid, og været meget glad for alle de gode råd og diskussioner. Nu er tiden så kommet hvor at jeg må spørge til råds om et problem jeg oplever på min egen Volvo.
I ca. 3 måneder har jeg nu haft en Volvo S60 fra 2006, som jeg er ekstremt glad for. Bilen er min første Volvo, og det er en bil som jeg bliver mere glad for, for hver dag der går.
I indeværende uge har jeg dog fået et mindre problem. I stærkt frostvejr skriver den i info-displayet "Bagklap åben", hvis jeg om morgen har åbnet bagklappen og lukket den igen.
Bagklappen er lukket, og låsemekanismen griber om palen, så jeg kan ikke åbne bagklappen uden at trykke på håndtaget. Hvis bagklappen bliver varmet af solen, eller temperaturen kommer op omkring de 0 grader, forsvinder problemet, og den skriver ikke længere "Bagklap åben" i displayet.
Hvordan registrerer bilen at bagklappen er åben/lukket? Sidder der en sensor, eller er det når låsemekanismen er helt lukket?
Hvad kan jeg gøre for at få beskeden til at forsvinde (udover at trykke "Read"
Som ekstra information skal det siges at jeg sidste søndag gjorde bagklappen ren, da jeg skulle bruge en lakstift, og problemet opstod umiddelbart herefter. Jeg har ingen idé om der er sammenhæng eller om det er et sammentræf. Min tanke er blot, om der i forbindelse med vask er kommet vand et sted hen der ikke skulle?
Håber I kan hjælpe mig - og unskyld det lidt lange indlæg



