Hej Strandfelt,
Der findes mange løsninger, men jeg har tænkt mig at først at forsøge som Hansemand skriver.
Jeg er ikke tilfreds med at anvende et CLA hunstik, fordi han og hun ofte mister kontakten efter et stykke tid, - også selvom man taper eller limer dem sammen.
Man skal helst anvende så få stik som muligt og det korteste kabel på 5V siden.
Med +40års erfaring som elektronikingeniør ved jeg at stikforbindelser roden til alt ondt
Derfor er der indkøbt en *Mobiline CLA adapter' hos Thansen til < DKK 80,- der hedder: "12/24V > USB Socket".
Den er blevet skilt ad så elektronikken kan placeres i et passende plast kabinet.
Den indeholder en SMD sikring på printet så en ekstern sikring er ikke nødvendig.
Der skal loddes lidt før jeg er tilfreds:
Som det kan ses på billederne et et lodret print loddet fast til et vandret print.
For at det hele skal kunne passe ind i den mindst mulige plastkasse skal det lodrette print loddes fri af det vandrette og forbindes til det vandrette print med nogle korte ledninger.
På det vandrette print skal diverse klips loddes af og erstattes med to ledninger i normal 'bil kvalitet og type' så der kan monteres spadestil eller strømtyve.
På det lodrette print skal USB stikkene loddes af og erstattes med et gammelt USB kabel hvor stikket i enden passer til det dashcam det skal bruges til.
Jeg tænker at spændingsforsyningen skal monteres under tagbeklædningen, tæt på bakspejlet, - hvor dash cam er monteret idag.
Lige nu ser den adskilte CLA-USB elektronik sådan ud:
- USB Supply Side.jpg (75.73 KiB) Vist 8127 gange
- USB Supply Top.jpg (106.53 KiB) Vist 8126 gange
---
Nogle betragtninger
Strømforbrug:
Før jeg beslutter hvor de 12V skal hentes i bilerne skal jeg måle hvor meget strøm mine dash cams bruger.
Selvom vores biler har 90Ah hhv. 100Ah akkumulatorer skulle de helst ikke tappes når den ene eller den anden står stille i en 3-ugers ferie.
Denne måling bliver udført i den nærmeste fremtid.
En hurtig udregning viser at dash cams ikke må bruge over 50mA hvis jeg skal være sikker på at bilen kan starte efter 3 ugers stilstand.
Ved stort forbrug (>50mA) skal 12V forsyningen være styret af tændingsnøglen.
Ved lavt forbrug (<50mA) kan 12V strømforsyningen altid være tilsluttet akkumulatoren.
Hvorfor vil jeg have dash cam forsynet med spænding altid?
Nogle dash cams har en indbygget facilitet der gør at de optager hvis bilen bliver bevæget (ved hærværk) og når der er bevægelse i billedfeltet (tyveknægte og lign.).
Det fungerer kun når dash cam er tændt, - evt. i standby.
Meget dyre dash cams kan leve et døgn på det indbyggede batteri, men de passer ikke ned i min pengepung.
-
Hvis jeg ikke kan få det ovenstående til at fungerer vil jeg designe og bygge en spændingsforsyning.
Det er en større opgave end man tror.
Jeg har nogle meget små switchmode spændingsforsyninger (ca. 10x10x4mm) som er velegnede til opgaven.
Dertil kommer sikring på 12V indgangen, transientbeskyttelse, afkoblingskondensatorer og et print det hele skal monteres på.
Den tid, - den sorg.
Jeg vil forsøge at følge op på projektet med billeder, men jeg har mange andre opgaver der skal løses, så sæt ikke for meget lid til det løfte.
--
Placering i forrude:
Udsynet gennem forruden må ikke være begrænset af stenslag, revner, sne, udstyr (dash cam, GPS, og alt andet)
Jeg får ikke lov til at oploade endnu en fil om dette emne, så den kommer i mit næste indlæg.
--
Husk mit tidligere indlæg i denne tråd om hvor man må anvende dash cams.
Jeg håber det ovenstående giver en smule forstand.
Hvis ikke, - så spørg.
/oakey