Opgradering af lyd ... fra HU 403

El-systemet, instrumenter (herunder de mekaniske) - strøm og teknik.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf JAT » søn jul 21, 2019 21:15 pm

Egentligt synes jeg lyden i V70 med det mindste basic system er rimeligt OK, men .... kunne godt tænke mig det bedre :D

Som udgangspunkt tænker jeg, at højtalerne betyder rigtigt meget. Har allerede et par lækre fronthøjtalere, med separat diskant (Boston Acoustic med eget delefilter). Tænker det vil give et godt pust i den rigtige retning.

Disse kunne så hjælpes videre med nogle Volvo performance højtalere til bagsædet.

Men så har jeg jo læst op og ned om radio og forstærkere. Priserne på Volvo hifi dele falder jo.

Det giver anledning til nogle spørgsmål:

1) Betaler det sig, at opgradere HU fra nuværende 403 til HU 603?
HU 603 fås jo til en meget billig penge pt. Det virker som den mest enkle opdatering. Er klar på, at det så (sikkert) kræver en software opdatering også. Er det værd at opgradere HU 403 til HU 603?

2) Men man kunne jo også gå efter en HU 803 løsning. Lidt dyrere radio løsning, som kræver egen forstærker. Spørgsmålet går primært på, om man skal gå hele vejen, når nu proppen er ude af flasken?

3) Så er der forstærker spørgsmålet.
3a) HU 603 har som jeg forstår der egen forstæker - er det rigtigt forstået?
3b) Men man kan også tilslutte en forstærker til HU 603?

4) Og endelig er der forskellen på PA 200 W forstærkeren og på PA 300 W forstærkeren.
4a) Er der lydmæssig forskel på PA 2 og PA 3?
4b) SKAL man anvende HU 803 for at få udbyttet af PA 300 W forstærkeren? Jeg er ikke specielt interessert i subwoofer, med mindre der er erfaring der siger, at det er "bare det man skal".

Jeg håber der er nogle lyd interesserede Volvo entusiaster der har lyst til at byde ind :D
Sidst rettet af JAT søn jul 28, 2019 12:31 pm, rettet i alt 2 gange.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 61
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf phg1967 » fre jul 26, 2019 21:57 pm

Hej
Jeg kan svare bekræftende til at at 603 har egen indbygget forstærker og at man også kan tilslutte en forstærker, dette kræver indlæsning af nyt software ved volvo som jeg har fået oplyst koster 250-, + timeløn
phg1967
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: man nov 23, 2015 23:28 pm
Geografisk sted: Hinnerup

Re: Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf JAT » lør jul 27, 2019 17:58 pm

phg1967 skrev:Hej
Jeg kan svare bekræftende til at at 603 har egen indbygget forstærker og at man også kan tilslutte en forstærker, dette kræver indlæsning af nyt software ved volvo som jeg har fået oplyst koster 250-, + timeløn


Hej Phg1967 - tak for tilbagemelding :D
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 61
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf Ulrik Friis » lør aug 03, 2019 13:52 pm

Du vil nok opleve den bedste forbedring af lyden med bedre højttalere. Højttalerne i din bil er nok nittet fast i dørene.

Opgraderer du til HU803 + PA2 eller 3 vil du få den bedste lyd fra kilden. Om 2eren er bedre en 3eren ved jeg ikke, men jeg tvivler. Hvis du kan lide at høre meget høj musik er 3eren at foretrække. HU803 + PA3 er Volvos Premium anlæg, og det kan jeg bekræfte er rigtig godt. Premium højttalere til fordørene kræver imidlertid særlige indvendige dørpaneler. Og hvis ikke du har disse paneler vil det være bedst at montere uoriginale højttalere. Måske sidder der også en diskant i dørene?

Husk at oplevelse af lyd fra et sådant anlæg er meget individuelt. Fordi du får en anbefaling af en højttaler er det ikke sikkert du hører lyden på samme måde som anbefaleren gør.

Jeg mener der er trukket ledninger til ialt 10 højttalere i din bil: h+v fordør (bas/mellemtone + diskant), h+v bagdør (fuldtone), instrumentbord (oval fuldtone), c stolperne (diskanter), subwoofer (reservehjulsbrønden).

God fornøjelse med projektet. Husk at sørge for at fasen er ens på alle højttalere, ellers bliver stereooplevelsen ikke god.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2070
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.

Re: Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf JAT » søn aug 04, 2019 17:14 pm

Hej Ulrik.

1000 tak for din fine gennemgang. Er meget taknemmelig.

Jeg har haft svært ved at finde specielt forstærker dele fra Volvo til en rimelig penge. Har egentligt indtrykket af at det er rigtig god kvalitet, men vil jo også gerne have enkel tilslutning af telefon osv. Og det ser ud til at de moderne løsninger kommer rigtigt langt.

Jeg har nu monteret mine Boston Acoustic højtalere - et klart trin op. Lydmæssigt bestemt meget bedre, men det var rigtigt svært at få plads til det relativt store delefilter. Det - måske - eneste sted det kunne være var på bagsiden af dørbeklædningen - lige over plastikkassen som fungerer som brillerum og så dørhåndtaget. Har jeg lige netop været i stand til at klemme delefilteret på plads der. (Samme sted hvor kablet til dørhåndtaget løber.)


Har også haft fokus på faserne :D - tak!!

Og selve højtalerne var ganske rigtigt nittet på selve døren. Nitterne sleb jeg væk med mit Dremmel værktøj - og som andre også har erfaret, blev de så varme, at de begyndte at snurre rundt i hullet. Prøvede også at bore dem op, men heller ikke nemt. Til sidst brugte jeg et stor knibtang, til at kappe nitten over. Det fungere OK efter at have slebet / boret en del af godset i nitten væk. Kønt var det ikke, men det virker.

Samtidigt benyttede jeg lejligheden til at dæmpe dørerne på både metalsiden og på den indvendige beklædningsside (bagsiden) med nogle relativt tynde bitumen plader. Det fungerede meget fint.

Derefter monterede jeg højtaler "rammerne" igen med skruer / maskin bolte. Tror det er vigtigt at få dem frem til dørbeklædningen igen.

Helt klart ikke "bare lige til".

Har nu fået fat i noget brugt Alpine DIN 2 løsning til en behersket penge, som skal monteres, så kommer der også et bakkamera i. Det har jeg aldrig haft før ... så lad se om det skulle være en hjælp.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 61
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf Ulrik Friis » man aug 12, 2019 10:47 am

På Bildesbasen (http://bildelsbasen.se/se-sv/Volvo/VOLVO-V70/2000_2004/Inredning/Radio-&-Stereo-F%C3%B6rst%C3%A4rkare/Alla/) finder du mange brugte forstærkere.

Tjek lige, at der er trukket ledninger til forstærkeren til under højre forsæde. Ellers kan det godt blive en sej omgang at montere sådan en.

Såvidt jeg kan se er de alle P2 forstærkere (200 watt) - altså High Performance (blå mærkat). Premium (P3 - 300 watt) har gul mærkat.

Men hvis ikke du har RTI i din bil, så ville jeg nok montere en 2DIN dims med Apple Car Play/Android Car, navigation og hele baduljen. Kingo her fra Volvosnak har monteret sådan en i sin V70.

En ekstern forstærker kan være at foretrække, du skal blot passe på at højttaler impedansen ikke kommer ret meget under 4 ohm. Alle højttalere i en kanal er parallel forbundne, hvilket kan medføre en meget lav impedans. Og det kan ødelægge en forstærker. Forstærkere til biler kan tåle lav impedans, men pas alligevel på. Der kan laves elektroniske krumspring, så det ikke bliver et problem. Find impedansen på alle dine højttalere og rådfør dig med en expert.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2070
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.

Re: Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf JAT » søn aug 18, 2019 0:31 am

Hej Ulrik,

Jeg har ganske rigtigt ikke RTI i bilen, så har derfor, præcist som du foreslår, fokus på noget DIN2 - mere specifikt en Alpine ilx 700 og et lille bak kamera. For at bruge den, skal man dog være glad for Iphones, da det er eneste adgang til radio / forstærkeren. Ilx 700 trækker software, musik, adresser osv. direkte fra telefonen. Meget snildt, men som sagt Iphone only.

Det mest bøvlede har helt sikkert været at trække ledningerne fra kamera, der sidder monteret til højre for låsen i bagsmækken, hvor der i forvejen er forberedt for et bak kamera (gætter jeg på). Ellers er jeg faktisk imponeret over pasformen af de forskellige dele. De passer ganske enkelt bare sammen. Meget overbevisende.

Jeg har endnu ikke hørt den nye løsning, da jeg købte radion brugt, men den er låst af en kode, som sælger ikke umiddelbart har. Tror han er i god tro, da koden først bliver nødvendig, hvis man har haft strømmen taget fra radioen. Derefter kan man ikke anvende den, hvis man ikke kender koden. Og radioen sad i bilen da han købte den, så han har ikke haft brug for at kende koden. SÅ nu leder han efter den tidligere ejer ... noget bøvlet.

Vil overveje ekstra forstærker, men venter lige til jeg har hørt Alpinen. Den skulle efter sigende lyde rigtigt godt.

Tak for tips Ulrik - det er bestemt værdsat.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 61
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf JAT » man sep 02, 2019 10:35 am

Så kom der lyd igennem ... og det lyder heldigvis rigtigt fint :D

Den største lydmæssige forskel kom nok fra højtalerskiftet. Synes faktisk den gamle HU 403 lyder rigtigt fint, men OK - den nye Alpine Ilx 700s forstærker del lyder også rigtigt godt - og kan vist spille en snert højere. Ikke at det er særligt vigtigt, jeg er helt klart mest interesseret i "den gode lyd" .

MEN den ellers er der jo markant stor forskel på betjeningen, da Ilx 700 jo udelukkende styres fra din Iphone. Så du skal være fan af Apple. Ellers har du købt en meget dyr radio.

Uden en Iphone tilsluttet (via kabel - som derfor også oplader telefonen), kan du kun bruge Ilx 700 som radio. Ganske vist en rigtig fin radio, mere følsom en HU 403, men vi er jo også ca. 15 år længere i udviklingen af elektronik.

Til gengæld er forskellen jo markant når du har en Iphone tilsluttet. Så træder fordelen igennem med Apple CarPlay. Det vil sige selve telefondelen, sms, musik og ikke mindst navigation. Det hele spiller max - og har du ikke noget (særligt) imod at lade Siri hjælpe dig, så kører det hele vildt godt. Opdateringerne foregår over telefonen.

Endvidere har jeg tilsluttet et bakkamera - også Alpine version HCE-1100. Det er nok noget man lige skal vænne sig til, men det virker rigtigt fint. Også i mørke.

Monteringen i den eksisterende Volvo ramme til radio gik relativt nemt. Jeg er imponeret over kvaliteten af rammen, bag vores plast afskærmning. Det er simpelthen en støbt alu ramme - den kunne ha siddet i en kampvogn. Super kvalitet. Særdeles overbevisende.

Så alt ialt et godt projekt.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 61
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: Opgradering af lyd ... fra HU 403

Indlægaf Ulrik Friis » tors sep 12, 2019 15:32 pm

Rigtig godt med din tilbagemelding så andre også kan lære noget. Tak for det!
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2070
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.


Tilbage til El-system og Instrumenter

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 8 gæster

cron