af oakey » ons okt 28, 2009 13:49 pm
I 240 bliver kablerne bukket i et skarpt knæk når bagklappen åbnes. Selvom Volvo har anvendt mangetrådede ledere og en meget blød isolator knækker kobberet til sidst. I 940 bliver kablet snoet over et langt stykke når bagklappen åbner, en meget bedre løsning. Præcist hvor meget belastning der er på kablet i en 850 ved jeg ikke selvom jeg har en, men mon ikke de har lært af erfaring.
Et kabel hvor lederne er knækket indeni kan man ikke nødvendigvis identificere ved bare at se på det. Hvis man derimod prøver at bukke kablet hvor man forventer et problem vil det typisk lave et skarpt knæk der hvor det er knækket.
Problemer med jordforbindelse er også et godt bud. En manglende jordforbindelse kan resultere i de mest besynderlige symptomer. I en af mine 240'ere havde jeg en dårlig jordforbindelse til er af sprinklermotorerne. Det resulterede i at bagrudeviskeren kørte fast når jeg satte tænding på og at forrudeviskerne kørte når der var tændt for lygterne.
Det kan være at du har set biler hvor baglygterne blinker i modtakttakt med blinklyset, - dårlig jordforbindelse, meget udbredt på ældre FIAT modeller.
Årsagen til dit problem kan desværre lige så godt ligge ved det relæ der leverer strøm til bagrudeviskeren. Et muligt problem med relæet kan være at kontakterne ikke skaber ordentlig forbindelse. Hvis de gnister når bagrudeviskeren er aktiveret (det kan du ikke nødvendigvis høre) kan der blive sendt elektrisk støj ud på kablerne og det kan også skabe de problemer du nævner.
Hvis det er dårlig jordforbindelse:
Ifølge det eneste 850 diagram jeg har (model 1995) er viskermotoren forbundet til jord gennem det kabel der går over hængslerne til karosseriet. Det ender ved den venstre baglygte og er forbundet til karosseriet der.
Led efter et kabel bag dækslet der ender med at være skruet ind i metallet.
Skru skruen ud og fjern eventuel korrosion fra kabel ende og metal.
Hvis det er et dårligt styrerelæ:
Det er mere sandsynligt at fejlen ligger her da det er sandsynligvis er placeret under instrumentbrættet, hvor det er tæt på de instrumenter der er påvirkede. Det kan være at andre fra Volvosnak forum kan hjælpe med den nøjagtige placering af relæet. Du kan starte med at skille stikket fra relæet og montere det igen, - det kan fjerne eventuel korrosion fra stikkets kontakter. Hvis det ikke hjælper må du købe et nyt relæ.
Som eksempel på relæproblemer kan jeg nævne at min kære kones 940T havde problemer med motorstyringen som ind imellem gik på nødprogram.
Efter lang tids søgning fandt vi et defekt relæ bagved radioen. Det var et Bosch relæ med indbygget elektronik (som det også vil være i dit tilfælde). Det er desværre fejlkonstrueret, hvilket betyder at en lodning knækker efter en tid. Resultatet er at en forbindelse kommer og går, - afhængig af temperatur og vibrationer. Bil elektronik kan være en djævel at fejlfinde på.
Jeg håber denne lange snak kan hjælpe dig.
mvh
Nu:
S60T aut. P24 2005
V70T aut. P26E 2008
Før:
850T aut. st 1996, 940T st 1998, 850 st 1994, 240 st 1988, 240 van 1981
Ford Granada Van 1973, Renault 4L 1969, VW T2 1970, Morris Mascot 1970, Renault 4L 1962, - alle rustet op.