Jeg har søgt og kan ikke rigtig finde ud af om min bil har et særskilt batteri til alarmenheden, der står ihvertilfælde ikke noget om det i Haynes. Alarmen på min bil benytter desuden det almindelige horn, sådan lyder det, og ikke en særlig sirene.
Siger det noget om hvorvidt min alarmenhed har eget batteri? Er der nogen som ved hvordan jeg kan undersøge det?
En anden forklaring er den om at mønter i midterkonsollen kan udløse alarmen, men den tror jeg ikke på i mit tilfælde: Jeg har i årevis har haft mønter liggende der, og indtil for nyligt har jeg aldrig oplevet en fejlalarm. Faktisk har jeg været i tvivl om hvorvidt bilen overhovedet var udstyret med en aktiv alarm, da jeg aldrig havde hørt den!!
En tredje mulighed er ledningerne ved venstre bagklap-hængsel som kan være beskadiget efter mange års åbnen og lukken. Mine ser umiddelbart ok ud, og jeg har ikke problemer med fx nr plade lys eller varme i bagruden, men det er nok svært at vurdere tilstanden.
Jeg har bemærket følgende: Når jeg slår tændingen til, slå blinker den lille røde lampe ved midten af forruden hurtigt, i et stykke tid. Jeg hælder til at satse på det med alarm-batteriet, hvis et sådant eksisterer! Håber nogen kan give mig en ide til at komme videre
Det der irriterer mig mest, er at jeg ikke kan bruge fjernbetjeningen til at låse bilen, fordi den samtidig kobler alarmen til, som så udløses midt om natten så jeg må ud i underbukser og slukke for den!

MEN, som en midlertidig løsning, indtil jeg har fået styr på dette problem, har jeg begået følgende geni-streg som jeg lige vil dele: Ved venstre motorhjelmslås sidder en sensor, som registrerer om motorhjelmen er lukket. Denne sensor har jeg slået fra, simpelthen ved at skille samlestykket på ledningen ad. Herefter kan jeg igen benytte fjernbetjeningen til at låse bilen, fordi alarmen registrerer at en dør endnu er åben, og alarmen kobles først til når alle døre er lukkede. Smart ikke ?
