af Ulrik Friis » lør mar 31, 2018 2:00 am
Det bliver snevejr på søndag, så du må nok igang med maleriet. Og temperaturen holder sig på 7 grader eller derunder indtil på onsdag den 4/4, så begynder den at stige svagt til 10 grader næste lørdag.
Jeg skal have nye sommerdæk. Det bliver nok Michelin Primacy 4, som er et spritnyt dæk. Jeg har virkelig været tilfreds med de gamle Primacy 3, som har kørt over 40.000 km, hvilket er meget med mig som chauffør. Ikke nok med at de kører rigtig langt og er komfortable, de har også stået urokkeligt fast i vådt føre og så er støjen lavere end da jeg kørte med Conti dæk. Så der er høje forventninger til de nye Primacy 4.
Men der er jo mange rigtig gode dæk på markedet lige nu, jeg kunne også vælge Continental Premium Contact 6, som er en skarp konkurrent til Michelin, eller Hankook Ventus Prime 3 K125 som er billigere men næsten ligeså godt som Conti og Michelin. Firestone RoadHawk eller Bridgestone Turanza T005 er også glimrende dæk, og de er meget billigere end Michelin og Conti, Hvorfor så Michelin? Fordi de holder godt fast i vejen, har god styreresponse, står rigtig godt fast i vådt føre, har lav rullemodstand, er støjsvage og holder længe og yder godt i hele deres levetid. Den lidt højere pris kommer hjem pga holdbarheden. Ingen af de her nævnte dæk er dårlige, de lever op til at være premium dæk, som står godt fast i vådt og tørt føre, giver god komfort og en acceptabel styreresponse.
Hmmm - har jeg testet alle disse dæk? Nix. Men jeg har surfet på nettet og fundet en del dæktests, hvor de er meget mere up-to-date end FDMs dæktest, som jo ikke tester de nyeste dæk. En tommelfingeregel for valg af dæk er ihvertfald at de nyeste dæk er bedre end forgængerne. Contact 6 er bedre end Contact 5 og Primacy 4 er bedre end Primacy 3.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002