En FM antenne skal være ca. 80 cm lang (såkaldt kvart bølgelængde), det er sådan set det eneste krav. Men du skal nok tjekke om kablet sidder ordentligt fast i såvel antenne som antennestik. Kablet er et koaxialkabel med lederen inderst og en skærm udenom. Denne skærm skal være "jordet" både i antennen og i stikket.
FM båndet går fra 88 til 108 MHz, og regner man med en middelbølgelængde på 100 MHz er bølgelængden 3 meter. En halv bølgelængde er 1,5 meter og en kvart 0,75 meter. Men fordi radiobølger "rejser" med langsommere hastighed i selve antennen end i fri luft, så er man landet på 80 cm. Men hvis du har plads til en halvbølgeantenne på 1,6 meter, så vil det være endnu bedre.
Hvis du kun lytter til stationer der sender på frekvenser der ligger under 100 MHz, så skal din antenne være en tøddel (1-2 cm) længere.
Antennen skal have et jordplan, dvs den skal monteres på en metalplade med metal i en diameter udenom antennen på ca. 30 cm. Helst på taget af køretøjet.
Giv antennesoklen i radioen noget kontaktrens, så kan du ikke gøre mere for antennen. Så er det op til radioen at suge bølgerne til sig