af Ulrik Friis » fre sep 11, 2009 17:14 pm
Jeg låner lige tråden til et par bemærkninger om GPS navigation. Den nav. der sidder i P2en - i daglig tale RTI'en - har indbygget en gyro, som kompenserer for selve GPS modtagerens dårlige følsomhed. Dvs. man kan køre i tæt bebyggelse, under Øresund, i bjergrigt og/eller skovrigt terræn uden at den mister orienteringen. Jeg kunne forestille mig, at denne feature også er med i en ældre udgave, da selve gyroen ikke er voldsomt kostbar og har været kendt teknik i årtier. Men jeg ved det ikke. Dvs. at hvis din TDI har en nav. med gyro vil den ikke være helt ubrugelig - under forudsætning af, at der kan puttes nogle opdaterede kort ind i den.
En moderne transportabel GPS har ikke gyro, men til gengæld er modtageren blevet så følsom, at man kan behandle den ligesom en mobiltelefon. Man kan lægge den i handskerummet og den kan stadigvæk følge med. Men under Øresund kan den ikke modtage satellitsignalerne. Nu kan man sige, at der er begrænset brug for navigation i Øresundstunellen, men lad det nu ligge.
På et tidspunkt tjekkede jeg de GPSer som Pioneer og Kenwood sælger i 2 DIN udførelse med 6" skærm, TV og alt muligt. De har såvel den superfølsomme SiRF starIII GPS antenne som gyro! Og en ny hyperfølsom og meget hurtig SiRF starIV chip/antenne er lige sendt på markedet, som næsten ikke bruger strøm og som kan bygges ind i mobiltelefoner og den slag småtterier.
Det bliver spændende at se hvad du finder dernede. Husk også at kigge i Belgien, hvor bilerne er billigere end i Tyskland. Min Volvo er bygget i Belgien.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002