Hej Volvosnak!
Jeg har netop købt min første bil, og valget faldt på en Volvo V50 D2 115 fra maj 2011.
Det er helt igennem en rigtig lækker bil.
Jeg underskrev købsaftalen 3 dage før Kontant havde deres reportage om PSA koncernens (måske) problemfyldte motor, og det vakte da en del bekymring.
Især fordi jeg skal bruge bilen til blandet kørsel, dvs. både små ture (5 km) mellemture (10-20) km og lange ture (100+ km).
Jeg har valgt en velplejet model, der har overholdt alle service på et autoriseret volvoværksted.
Den tidligere ejer har mest brugt den til længere ture, og det kunne også ses på kilometerstanden (89.000)
Min bekymring over turboen, og olietilsodning, er der dog, og jeg ville jo gerne undgå dyre reperationer. Det var også herfor jeg valgte den bil jeg gjorde.
Mit spørgsmål er:
Bilen startert fint, kører fint, men jeg lægger mærke til at når jeg i 2. gear og opad, kommer over ca. 2500 rpm, så siger motoren en "anderledes" lyd, i tillæg til dens normale lyd.
Jeg går ud fra at det er turboen der arbejder, og at den så ikke arbejder når jeg kører i 1. gear.
Den 2. lyd (som jeg går ud fra er turboen), lyder en smule skramlende/, ikke noget højt og man skal høre efter for at lægge mærke til det. Jeg kan ikke høre nogen "turbinelyd", som jeg ellers havde troet en turbo skulle lyde som. Jeg tror jeg bedst kan beskrive lyden som når man triller nogle ærter rundt i en metaldåse, hvor man ryster dåsen rigtig let samtidig.
Det skal siges at motoren er varm (i følge instrumentbrættet) når jeg kommer op i 2500 rpm. Når den ikke er det holder jeg den under 2000 rpm.
Er det noget jeg skal være bekymret for? Jeg har stadig 4 måneders fabriksgaranti på bilen...
Desuden synes jeg sædevarmen ikke varmer særlig kraftigt i øverste del af ryggen, især ikke på passasegersædet. Er dette normalt?
På forhånd tak.



