af oakey » lør jan 23, 2010 16:01 pm
Når der skal bores huller der ligger på en cirkel er den normale fremgangemåde at anvende et delehoved monteret på slæden på en fræsebænk eller kraftig søjleboremaskine. Emnet fastgøres til delehovedet og centreres i forhold til delehovedet med et måleur. Delehovedet skal så centreres i forhold til fræserens/søjleboremaskinens borepatron, ligeledes med et måleur. Derefter bevæges slæden, på tværs af søjlen, den halve diameter af den cirkel hullerne skal ligge på. Som jeg forstår det skal hullerne placeres så de undgår allerede udlagte huller. Det er derfor en rigtig god ide at foretage fuld en rotation af delehovedet og afmærke hver af nye hullers position før der bores så du er sikker på at du ikke kommer for tæt på de gamle.
Sørg for at bruge et bor med de rigtige skærvinkler og at skærehastighed og tilspænding er korrekt, da du ellers risikerer at hakker eller trækker med ovale, skæve eller for store huller som resultat.
Med mindre det er støbejern du borer i skal du bruge rigeligt med køle/smøremiddel da du ellers risikerer at boret brænder. Støbejern er i nogen grad selvsmørende, afhængig af legeringen.
mvh
Oakey
Nu:
S60T aut. P24 2005
V70T aut. P26E 2008
Før:
850T aut. st 1996, 940T st 1998, 850 st 1994, 240 st 1988, 240 van 1981
Ford Granada Van 1973, Renault 4L 1969, VW T2 1970, Morris Mascot 1970, Renault 4L 1962, - alle rustet op.