Kommer kørende ad Vigerslev Allé lige efter Toftegårds Plads mod København. Man må køre 60 km/t, der er 2 spor og jeg ligger i inderbanen sammen med en forankørende bilist. Ca. 300 m. før krydset Vigerslev Allé/Vestrefælledvej observerer jeg en hurtigtkørende bilist i bakspejlet.. Den hurtigtkørende bilist er på min venstreside netop det sted, hvor yderbanen bliver til en venstresvingsbane – til Vestrefælledvej.
Tilsyneladende skal den hurtigtkørende bilist ikke til venstre og trækker derfor ind i inderbanen, uanfægtet at jeg allerede opholder mig der.. Situationen er ikke ualmindelig på det sted og jeg er derfor forberedt på scenariet.. Jeg trækker derfor lidt til højre, slipper speederen, så vores hurtigtkørende bilist får plads.. Jeg kan ikke dy mig for at honorere den hurtigtkørende bilists overblik og forudseendehed med et ”thumps up” Jeg får nogle fingertegn tilbage, som jeg ikke rigtig kunne tyde..
Af erfaring ved jeg at næste kryds også kan volde nogle bilister problemer.. Skæbnen ville at både den hurtigtkørende bilist og jeg skulle til venstre ad Enghavevej.. Efter endt venstresving er der 3 spor hvor man enten skal placere sig i yderbanen – lige ud på Enghavevej – eller inderbanen – højresvingsbane til Ingerslevgade. Midterbanen er forbeholdt busser, der skal lige ud ad Enghavevej.
Vores ven – den hurtigtkørende bilist – får placeret sig i busbanen efter endt venstresving – midterbanen - hvorved der er masser plads til mig i inderbanen – højresvingsbanen.
Imidlertid skifter den hurtigtkørende bilist mening og skal tilsyneladende til højre. Problemet er bare, at der ikke er plads i højresvingsbanen.. Jeg er dog allerede forberedt på situationen og har foden på bremsen og 2 tommelfingre på hornet.. ”DYYT” – der er godt nok lyd i sådan et Volvohorn.. Den hurtigtkørende bilist kaster sin bil tilbage i busbanen og idet jeg skal til at træde på speederen for at komme videre, ombestemmer den hurtigtkørende bilist sig endnu engang.. Han vælger mod al forventning at tvinge sit automobil ind i højresvingsbanen, foran Volvoen og mig, som nu for alvor må op og stå på bremsen..
”DYYYYYYT” – og denne gang for Volvoens horn den hurtigtkørende bilist til at standse helt op, trods det at lyssignalet viser grønt.. Jeg for standset Volvoen i god afstand – ca. 7-8 m. fra den hurtigtkørende bilists bil og afventer situationen.. Ud af den hurtigtkørendes bilists bil stiger 2 mandspersoner af anden herkomst end dansk, med direkte retning mod mig og Volvoen.. Føren af den hurtigtkørende bil kigger meget vredt på mig mens han målbevidst går op på siden af Volvoen og banker på ruden samtidig med at han tager i dørhåndtaget.. Heldigvis har jeg sat computeren i bilen til at låse alle døre ved igangsætning.
Da føren af den hurtigtkørende bil ikke har succes med at åbne døren banker han noget hårdere på ruden samtidig med at passageren i den hurtigtkørende bil prøver at åbne dørene i højre side af Volvoen.. Da jeg ikke føler at vi er på bølgelængde og ærlig talt er meget utryg ved situationen, sætter jeg bilen i gear og kører. Idet jeg sætter i gang, får Volvoen lige et spark bag i fra passageren i den hurtigtkørende bil samtidig med at føren af den hurtigtkørende bil slår ind i ruden alt hvad han kan..
Et stykke nede af Ingerslevsgade kigger jeg i bakspejlet for at se om jeg ville blive jagtet af den hurtigtkørende bilist.. – men må konstatere at han ikke er at se?.. Hvorfor og hvad der siden er sket, må stå hen i det uvisse..
En lille sand beretning fra dagens Danmark og husk for guds skyld at låse bilen indefra, når du bevæger dig ud i trafikken.. – man kan aldrig vide hvad der gemmer sig om næste hjørne..
/Kjær




