fugmann skrev:Hej Ulrik,
Spændende læsning. Hvad mener du med security bitsæt?
Jeg vil gøre det samme - er der nogle ting, som man skal være specielt varsom med? Det kan vel også betale sig at gøre på en benzin'er, ikke?
Skal minuspolen frakobles før man tager stikket?
Det security bitssæt jeg har jagtet er lidt specielt, da det er et torx 5 stjernet, hvor torx normalt er 6 stjernet. Selvom Klågem tilsyneladene har kunnet skaffe sig et godt udvalg, så kunne jeg ikke købe sættet i velassorterede værktøjsforretninger. Man havde det simpelthen ikke. Jeg gik så ind på Wiha's hjemmeside, hvor man kunne købe alt undtagen lige dette bitssæt - med mindre man kunne dokumentere, at man var mekaniker el. lign. (havde autorisation). Jeg er også den lykkelige ejer af et security bitssæt fra Biltema, men her er torx bits altså en 6 stjernet sag - med hul i midten.
http://www.biltema.dk art. nr. 10-102.
Mht. luftmassemåleren, så er det ikke nødvendigt at tage minuspolen fra. Hvis du venter med at skille stikket ad til bilen er gået i sleepmode (10 min. efter at nøglen er fjernet), så er det problemløst og der sættes ikke fejlkoder. Men skal man ellers rode med det elektriske system, skal man tage minuspolen - og huske når man sætter den på igen, at nøglen skal sidde i og stå på II.
Diesel sviner noget mere end benzin, men i indsugningen har det ikke nogen betydning. Det er gasserne fra krumtaphuset og topstykket, som efter noget filtrering bliver suget ind igennem indsugningen, der sviner LMMen til. Hvis denne recirkulation ikke er effektiv nok, så kan disse gasser indeholde "for meget" olie. Og det er disse tåger som efterhånden aflejres på LMMen. Såvel i en diesel som i en benziner.
Jeg skal til at kigge min recirkulation efter, da døden må have en årsag. Men der kan sagtens have været en hændelse i bilens tidligere liv, hvor recirkulationen ikke har filtreret olien godt nok fra. I min motor bliver disse krumtaphusgasser ledt igennem en olieseparator, hvor gasserne tvinges til at rotere igennem nogle cones - hvad det så er - hvor olien så slynges ud af gassen og glider tilbage i sumpen. Snedigt fundet på, men hvis ikke det funker, så suser oliedampene op i indsugningen.
Som du kan se, er LMM enhedens komponenter godt beskyttet, så selvom man taber den skal den nok overleve. Jeg var nok mest forsigtig med at spraye kontaktrens på hotfilm stykket. Trådene ser ret solide ud.
Men når først man har værktøjet og ved hvad man vil gøre, så er det en meget enkel operation.
Det jeg var mest i tvivl om var, hvad jeg skulle bruge som rensemiddel. Lass brugte isopropanol, og det ville jeg egentlig også have gjort, men det var bare ikke til at skaffe i de mængder jeg ville bruge (½ liter). Men lur mig om ikke kontaktrensen indeholder isopropanol. Et middel beregnet til at opløse og fjerne aflejringer på elektronikgrej måtte også kunne bruges til at rengøre en LMM. Og det ku' det. Pas på der ikke kommer motorrens på LMM enheden. Det efterlader en hinde.