740 b230f 18-20km/L

Motor, gearkasse, drivaksler og bagtøj.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Lass » man aug 17, 2009 19:33 pm

Hej Alle

I går mødte jeg en mand med en volvo 740gl på en tank station i tyskland nær kassel. Jeg undrede mig en del da han hældte 5l vand i en mærkelig beholder i motorummet. Han forklarede mig at det var en Hydrogen generator som splitter vand via elektrolyse til Oxygen og Hydrogen. Jeg havde desværre ikke mit kamera med. Det lignede et stort syltetøjs glas med to ledniger til katoden og anoden samt en slangen til at vidreføre gassen. Gassen blev ført ind indsugnings manifolden gennem studsen til krumptaps udluftningen. Generatoren blev drevet af motoren via generatoren.

Han sagde at bilen nu kørte mellem 18-20km/l benzin.

Man kan se et tilsvarende system på:

www.drivingcaronwater.com/public_html/

www.Hydroxy-Cars.dk

Hvis jeg har forstået min fysik undervisning korrekt vil energien et kredsløb altid værre konstant. Hvilket betyder at man kan ikke få mere ud af et system end man putter ind.

Derfor kan man vel ikke med fordel, splitte vand til gas og brænde det af i motoren som derefter skal få nok overskud til at splitte mere vand samt drive bilen fremad. Ellers har man vel opfundet evigheds maskinen.

Er det mig der ikke har forstået princippet, eller er der nogen der prøver at fuppe folk.
Lass
 

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Tomsen » tirs aug 18, 2009 14:38 pm

Det lyder fandme spændende det der! Må se om jeg ikke kan finde en gammel bil at lave lidt test på :)

Men jeg vil da ikke mene det er noget nær en evighedsmaskine, for der produceres jo ikke mere end der bruges. Benzin og vand bliver jo forbrugt og det kræves at der fyldes på igen og igen.
Hvis du kan producere en gas som gør at der skal bruges mindre benzin end det som der bruges ekstra for at producere strømmen til den maskine så er det vel bare fedt? :D
Volvo V70 2,4 D5 2004
Mercedes R320 2007

Tidligere biler:
Volvo S60 2.4T 2001
Audi A4 Avant 1,8T
Tomsen
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 363
Tilmeldt: fre nov 16, 2007 18:31 pm
Geografisk sted: 4100 Vigersted

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Ulrik Friis » tirs aug 18, 2009 15:38 pm

Det ser godt nok interessant ud. Nu slipper man altså ikke helt med kun at bruge destilleret vand, der skal også hældes nogle kemikalier i syltetøjsglasset - en katalysator - som skal hjælpe processen igang: Natriumhydrogen Karbonat. Og det vil så være dette stof, der reelt vil være brændstoffet. Så spørgsmålet er: Hvor mange km kan en bil køre på et kilo natriumhydrogen karbonat.

Der skal rigtig meget energi til at splitte vandet i hydrogen og ilt, at det går lige op i energiligningen, når de udvundne gasser bruges til at drive den motor, som leverer energien til splitningen. Og så skal man være heldig, at der ikke er noget, der går til spilde.

Først splitter man vandet via elektrolyse - altså med strøm - (2H2O => 2H2 + O2) derefter forbrænder man det i motoren (2H2 + O2 => 2H2O). Processen går altså tilbage til udgangspunktet, og den energi man har brugt til splitningen bliver altså udvundet igen ved forbrændingen. Iflg. termodynamikkens første lov kan man ikke få mere energi ud af en proces end man har proppet i den. Så det husker Christian rigtigt fra sin fysikundervisning. Ellers havde vi jo evighedsmaskinen.

Stanley Meyer som angiveligt skulle have bygget en buggy som kørte på vand, blev i 1996 dømt for svig ved retten i Ohio. Og hans bil blev ligeledes fundet svigagtig.

Hvis den tyske Volvo 740 GL kører længere på literen må det være fordi indsugningsluften har en højere fugtighed. Er man ude at køre en sensommeraften, hvor temperaturen ligger omkring 15 grader og det har lige regnet, så er der altså extra skub i en turbo bil. De flere hk kommer antageligt fordi forbrændingskammeret bliver kølet ned af fugten og også fordi luften er knap så elastisk pga. et højt indhold af vand(damp), så man får et højere kompressionsforhold.

Men det havde godt nok været fedt, hvis man med et syltetøjsglas i motorrummet fyldt med vand kunne køre 20 km/l.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2071
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf nep63 » tirs aug 18, 2009 17:05 pm

Hmm, rigtig spændende kemilæsning...

Kan dog ikke dy mig for lige at give et "indspark" i snakken om vanddamp (altså humidity) og forbrændingsmotorer...

Fugtig luft har faktisk mindre massefylde (densitet) en tilsvarende tør luft ved samme atm. tryk og temperatur.
Dette skyldes Avogadros lov, der siger (hold nu fast): "At gasser ved samme tryk og temperatur indeholder lige mange molekyler"...

For atmosfærisk luft, som jo er en blandingsgas af primært oxygen (O2) og nitrogen (N2), hvor O2 udgør ca. 21% og N2 udgør ca. 78%. Den sidste procent (ca) er forskellige gasser, herunder vanddamp.
Når dugpunktet nåes (temperaturafhængigt) vil udvidelse af den "sidste procent" procent kunne fortrænge henholdvis O2 og N2 (i det antallet af molekyle skal opretholdes)...
Nu er det er bare sådan, at molekylevægten af vanddamp er lavere end molekylevægten af både ilt og nitrogen... Resultat: Densiteten bliver lavere (altså mindre kg/m3)!

Så det er altså en skrøne at fugtig luft øger ydelsen pga højere vægtfylde. Faktisk vil de fleste forbrændingsmotorer opleve et tydelig tab når de opereres i fugtig luft!
Men, når det nu en gang imellem faktisk har en gavnlig effekt, så skyldes det "fordampning"... af luft, sædvanligvis kun når konditionerne er omkring dugpunktet.
I fordamningsprocessen (i den kemsike proces hvor vand omdannes til vanddamp) trækkes der energi ud af indsugningsluften hvorved dennes temperatur falder.
Herved øges massefylden! (Bemærk: Avogadros lov gælder nu ikke længere, fordi temperaturen jo ikke længere er konstant!).

Øget densitet er noget der batter, både på sugemotorer og på ladede motorer, fordi der kan tilføres mere benzin til friskgassen og fordi kompressionen øges.
En anden side effekt er, at vanddamp, - der jo igen fortættes i forbrændingskameret, - pga af trykøgningen under kompression, nu virker som rigtig fin OKTAN, der reducere hastigheden af flammefronten på den antændte gas. Altså, vand (i rette PROPORTIONER!) mindsker tendensen til tændingsbanken og dermed kan ydelsen hæves.

vh
//Niels
nep63
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 19
Tilmeldt: ons jul 29, 2009 14:23 pm
Geografisk sted: Hørsholm

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Lass » tirs aug 18, 2009 21:19 pm

Hej igen

Da jeg så denne indstalation, tænkte jeg: Det er fandeme smart, sådan en må jeg også ha i min bil... 20km/l i forhold til 10-11km/l . På turen hjem fra kassel kunne jeg ikke få regnestykket til at gå op. Kun hvis den ekstra Hydrogen og oxygen skulle forbedre forbrændingen. Men hvis der var tilfældet, hvorfor ville alle biler ikke køre med det, da det er så simpelt.

Det kunne værre sjovt at prøve på en gammel bil. :D

Med hensyn til vand i forbrændingen. Da jeg kørte go-kart blandede vi vand og Isopropylalkohold i benzinen. Det gjorde at man kunne hæve komperationen uden at den tændings banker.
Lass
 

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Hr. SmåSur » tirs aug 18, 2009 23:50 pm

Man må for alt i verden ikke glemme også at spilde penge på følgende produkter:

VirvelvindsDimsen - der sparer benzin og forbedrer forbrændingen:

Billede


http://cgi.ebay.com/ebaymotors/Volvo-V40-V50-940-960-Gas-Saving-Fuel-Saver-Device_W0QQcmdZViewItemQQ_trksidZp3286Q2ec0Q2em14QQhashZitem23028ca5c1QQitemZ150366627265QQptZMotorsQ5fCarQ5fTruckQ5fPartsQ5fAccessories

Og samtidigt installere - UtrolighedsFantastiskMagneten der virvler molekylerne rundt i den rette vinkel så forbrændingen bliver forbedret og man sparer 50% benzin:

Billede

http://cgi.ebay.com/ebaymotors/Volvo-850-C70-C30-Gas-Saving-Fuel-Saver-Get-more-MPG_W0QQcmdZViewItemQQ_trksidZp3286Q2ec0Q2em14QQhashZitem23028a5e1fQQitemZ150366477855QQptZMotorsQ5fCarQ5fTruckQ5fPartsQ5fAccessories


Ja.. Mennesket har altid gerne villet nares.. :)
Hr. SmåSur
Adminstrator
Adminstrator
 
Indlæg: 528
Tilmeldt: tirs dec 26, 2006 21:54 pm
Geografisk sted: Omkring Kbh

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Carstens80 » ons aug 19, 2009 13:26 pm

Hr. SmåSur skrev:Ja.. Mennesket har altid gerne villet nares.. :)



Lige min tanke .. men hvem ved, jeg er før blevet overrasket. :D

// Carsten
Nuværende bil
XC60.AWD 2018.


Tidligere
144 gl 1974 /244 gl 1976 / 745 gle 1986 / 240 turbo 1986 / 850 gle 1995 / 855 gle 1995 /
S80 2001 / xc70 2005 / S80 2007 / S80.V8.AWD 2007 / S60 2011/V60 2011 /XC60 2018
Carstens80
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 463
Tilmeldt: man jan 30, 2006 15:06 pm
Geografisk sted: Nordsjælland.

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Volvo4life » ons aug 19, 2009 19:53 pm

Hvis man nu samlede alle stumperne i samme bil, dvs. supermagneten, tornadoeffektdimsen, den elektriske turbolader, brintsystemet osv, ville effekten mon så blive målbart forøget?
Har kørt Volvo 8V, 10V, 12V, 16V, 20V og 24V
Farve 417 - hvad ellers...
Brugeravatar
Volvo4life
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 1946
Tilmeldt: lør mar 04, 2006 0:44 am
Geografisk sted: København

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Hr. SmåSur » ons aug 19, 2009 20:32 pm

Du ville så skulle have både en benzinmolekyle-magnet og en brint-/ilt-atom magnet - de magnet'er ikke samme atomer/molekyler - det har noget at gøre med deres placering i grundstofteoribogen.

Men jeg er overbevist om, at alene den psykiske påvirkning af højrefoden, efter at man har montering et fupagregat der hvirvler rundt med super-atom-sprængstof-molekyler med elektroladet benzin-boost-fremmende elektron-struktur, er med til at mindske benzinforbruget.

- Tro flytter bjerge lyder et gammelt ordsprog - og viljen til at tvinge en succes og evnen til at ignorere en fiasko - er stor i mennesket.. Religion er et helt perfekt eksempel.

Jeg er sikker på, at sålænge der fødes nye tåber - fødes der også livs-eliksir-sælgere! :) - se bare i velkendte historiebøger som Lucky Luke.
Hr. SmåSur
Adminstrator
Adminstrator
 
Indlæg: 528
Tilmeldt: tirs dec 26, 2006 21:54 pm
Geografisk sted: Omkring Kbh

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Lass » tors aug 20, 2009 22:21 pm

Jeg har fået en temlig underholde mail fra http://www.Hydroxy-Cars.dk

Prøv engang at se og husk det er alt sammen "Fakta" :D


Grund nr. 1 til at din bil ikke må køre langt på literen:

"Det er en dårlig forretning for olieselskaberne"



Ikke mange er klar over, at deres bil faktisk kan bruge
både benzin og vand som brændstof.

Ved at installere en HHO Generator i din bil
vil du kunne:

1. Optimere dit brændstof!
2. Køre længere på literen!
3. Opnå bedre motorkraft!
4. Spare masser af penge!
5. Mindske forureningen!
6. Føle stolthed!
7. Grine ad de svingende benzinpriser ;)

Du kan faktisk selv bygge og installere din egen
HHO generator og spare knaster!

Jeg byggede selv min, men hvis du ikke orker det selv, kan
jeg godt hjælpe dig.


Jeg ser frem til at høre fra dig
Hilsen
Vincent
Hydroxy-Cars.dk

PS. Over 30.000 registrerede bilister på
verdensplan bruger HHO injektion med stor succes
og tallet vokser. Du kan også være med!
Lass
 

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Lass » tors aug 20, 2009 22:23 pm

Og en mere..

Der skulle komme 10 i alt.


Grund nr. 2 til at din bil ikke
kan køre for langt på literen:

"Alle biler bygget efter 1996 skal have en computer
ombord, der styrer dit forbrug af brændstof"

--

Vores biler i dag kører gennemsnitligt 40% kortere
på literen end de gjorde i 1908?

Er du klar over at HHO Gas eller Hydrogen Oxygen
indeholder 3x så meget energi som benzin?

Er du klar over at HHO gas kan bruges til drive en
motor helt eller delvist?

Er du klar over at HHO gas bliver til rent vand
når det brændes af?

Er du klar over at HHO injektion giver renere motor
og reducere giftig udstødning betydeligt?

Det er ikke en skrøne, det er Fakta!

Hvis du har fået nok at de vanvittige olie/benzin
priser, så er der nu noget, du selv kan gøre.

Du kan gøre som mig, og mange andre;
installer en HHO generator i din bil og
begynd at spare seriøse penge i det lange
løb.

Du behøver ikke at være et hjælpeløst offer
for oliespekulanterne spil. Du kan selv være med til at
frigøre os alle fra deres kontrol.


Bedste hilsner
Vincent
Hydroxy-Cars.dk
Lass
 

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Ulrik Friis » tors aug 20, 2009 23:17 pm

Ja, han er underholdende ham Vincent. Han "glemmer" jo bare at fortælle, hvor meget energi der bruges til at fremstille tilstrækkeligt med HHO, så bilen kan køre på det. Der er bestemt ingen tvivl om, at et pust HHO vil have en gavnlig virkning, meeeeeen - det skal jo lige fremstilles først :twisted:

Og så vil en 500 A generator forslå som en skrædder i en roemark.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2071
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.

Re: 740 b230f 18-20km/L

Indlægaf Hr. SmåSur » tors aug 20, 2009 23:25 pm

Husk: Det tager kun 5 minutter at handle i Fakta! Hilsen Vincent en flaskedreng.
Hr. SmåSur
Adminstrator
Adminstrator
 
Indlæg: 528
Tilmeldt: tirs dec 26, 2006 21:54 pm
Geografisk sted: Omkring Kbh


Tilbage til Motor, Gearkasse og Bagtøj

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 9 gæster