Jeg står med et spørgsmål, som går ud over min viden!
I min Amazon er der monteret nogle andre sæder end de originale. For mig ligner de at du kommer fra nogle af de sidste Amazoner fordi sædebeslagene er magen til dem, som jeg har i min 142.
Sæderne er betrukket med rød vinyl og resten af bilen er med interiørkode 18-114 (tyrkis-beige). Det er jeg lidt ked af, men jeg har fået et link fra Sander til en svensk side som laver reproduktioner af sædebetræk i de rigtige interiørkoder. Spørgsmålet er så om det overhovedet passer på mine sæder? Er dimensionerne lavet om på sædebetrækkene fra de gamle i 59 til de nye omkring 70?
I forhold til originaliteten ville det jo klart være at foretrække at få fat i nogle sæder fra en 59'er, men det tror jeg bliver svært!
Når nu du begynder at spørge til din '59 Amazon - så bliver jeg vel også nødt til at begynde at svare/kommentere.
Hvilke sæder du lige har nu - ville du jo kunne få svar på straks, hvis du lagde et billede med i dit spørgsmål.
Men nej - sæder i en '59 Amazon er helt og komplet fuldstændigt anderledes end senere modeller - og derfor kan jeg ikke lade være med at smide en ekstra kommentar (som muligvis ikke er rar, men objektiv sand!) med - Skyd straks enhver idé om at original-restaurere din '59'er til jorden! - og fyr i stedet løs med svejs og vinkelsliber! - de få billeder du har lagt op - viser en noget trist Amazon, med så mange "mangler" i forhold til originalitet - at det er og vil være et håbløst og meget ugennemtænkt projekt.
Hvis du kan lytte til råd fra mig - Så glem det! Skej ud med den Amazon - du kommer IKKE til at "ødelægge" nogen som helst historisk værdi, for din Amazon er alt, alt for langt fra "original-restaureringsbar" som den kan blive..
Brænder du for en orig. 1959'er - så er de relativt lette at finde - og inden du har fundet de rigtige reservedele til din egen, har du blødt flere penge end du kunne drømme om - Tro mig!
Det er sølle 200 km. inde/oppe i Sverige - og så er den ret original og komplet. Det er muligt at den er et ligeså "stort" projekt som det du har, rent rustmæssigt - men her får du orig. front, interiør og mange andre små detaljer - Med denne bil som donor, kan du flække en ret sjov gammel Amazon sammen.. Og hvis du vil originalitet - så er det helt uhørt og strengt forbudt at svejse akkumulator hyllen til og lign. tossestreger..
Der er to pointer med at jeg gerne vil være mest tro mod originalen.
1. Det er en gammel Amazon, som der ikke er så mange af tilbage. 2. Jeg synes at mange af de detaljer, som de ældre har, er væsentligt flottere end på de nyere.
Så det bliver det bedste af de to ting.
Jeg ved at jeg aldrig kommer til at blive rendyrket original. Den bil du har linket til, har rigtig mange flotte dele, og det undrer mig at prisen ikke er højere? Den må være særdeles medtaget indenunder eller også aner sælger bare ikke hvad det er han sælger.
Jeg tror bilen jeg har, passer bedre til mig, end den der gør. Fik jeg fat i den der, ville jeg ikke turde andet end at gøre det hele originalt, og dét synes jeg bare ikke er ligeså sjovt.
Må jeg spørge om den sorte 59'er, hvor du viste et billede af interiøret, er din egen?
Nu tænkte jeg jo at du skulle købe bilen som en donor... Din bil er jo ikke rigtig en '59'er når den har forkert front, B18 motor, 65-70 forstole, 65-70 fælge osv.
Nej, det er ikke min bil på billedet - 57-61 Amazoner er ikke noget for mig - de er for "gamle" (B16, 3-trin gear, 6V, bremsesystem mv.) - Du ignorerer det lidt endnu, men du vil hurtigt (måske lidt længere fremme i processen) opdage, at det overhovedet ikke er "sjovt" med de gamle udgaver - kolo-enormt svært bare at opdrive bremse dele eksempelvis.
Prisen er ikke højere på en sådan bil - for svenskerne ved godt, at det er et dræbende projekt.. Jeg vil tro du kan prutte den ned på 3-4000 - og med 2000 i udgifter til at hente den - er det et røverkøb i dele. Du finder altså ikke den slags dele i Danmark.
Du kan have ret i det med fronten, motoren, sæder, fælge osv.. Kunne de kun fås med 3-trin? Min har 4 - og den tidligere ejer påstod at det var den originale gearkasse.
Man kan godt fornemme at du ikke er meget til de gamle Kunne godt tænke mig at se en 59'er i flot stand på et tidspunkt. Se hvordan tingene skal se ud og sådan.