af oakey » tirs aug 31, 2010 8:40 am
Hej Jalken,
Et kendt problembarn er det relæ der kontrollerer benzinpumpen. Det sidder sammen med sikringerne i motorrummet, men kan ikke ses når du åbner ned til dem. Du skal fjerne rammen der holder låget på den plastbox som også sikringerne sidder i (tre-fire torx skruer.)
Benzinpumpe relæet er mærket '103' (se fig 1). Tag det ud og skil det ad, - plastkappen er fastgjort med 4 små tappe på indersiden. En lille skruetrækker stukket ind mellem bundplade og plastkappe på alle 4 sider og lidt lirkeri så kommer kappen af. Du skulle nu gerne se noget der ser ud som fig 2.
Som ved alt andet elektronik skal man være forsigtig med statisk elektricitet. Når du skal håndtere det adskildte relæ skal du sørge for altid at have en finger på den metalplade der er angivet med en sort cirkel på fig 2.
En typisk fejl er 'trætte' lodninger som dem der er vist med røde cirkler på fig 2, men også de lodninger der er vist med blå cirkler kan være ramt.
Hvis du har brug for at vide hvordan man reparerer en lodning vil jeg ikke anbefale at du giver dig ud i den reparation, find hellere et andet relæ der virker.
En anden typisk fejl ved dette relæ er to kondensatorer der har det med at blive 'gamle'.
Den reparation kan du læse om her:
http://www.matthewsvolvosite.com/forums ... php?t=9681oakey
- Vedhæftede filer
-

- Fig 2, Benzinpumpe relæ
- BenzinpumpeRelæ.jpg (55.81 KiB) Vist 8628 gange
-

- Fig 1, Sikringsboks uden låg
- Sikringsboks.jpeg (80.68 KiB) Vist 8597 gange
Nu:
S60T aut. P24 2005
V70T aut. P26E 2008
Før:
850T aut. st 1996, 940T st 1998, 850 st 1994, 240 st 1988, 240 van 1981
Ford Granada Van 1973, Renault 4L 1969, VW T2 1970, Morris Mascot 1970, Renault 4L 1962, - alle rustet op.