Hej,
Jeg har et par langvarige erfaringer med centreringsringe som måske kan komme andre til gode.
1) Hvis fælgens center er større end det center den skal sidde på, så
skal man bruge centreringsring. Er fælgen blot en lille bitte smule ude af balance, kan det mærkes. Centreringsringen skal passe 100%. Inde i fælge vil der sandsynligvis være præget dennes centerdiameter. I mit tilfælde var det 67.1. Herefter består opgave så i at finde bilens - i mit tilfælde 65.1.
2) Om centreringsringen er i plastic eller aluminium burde principielt ikke betyde noget. Centreringsringen har kun den funktion, at den skal styre fælgen under montering så den sætter sig i center. Når fælgen først er spændt fast holder centreringsringen ikke noget længere, hvorfor kvaliteten principielt er lige meget - men også kun principielt. Dette vender jeg tilbage til senere.
3) En tredje og ligeså vigtig ting er at sikre sig at fladerne på fælg og bremseskive (både inderside og yderside) er rene og uden buler. Er de ikke det, så kan man bruge nok så mange centreringsringe, fælgen vil stadig sidde skævt.
4) Husk at spænde i kryds og med samme korrekte moment på alle bolte. Gør man ikke dette kan boltene trække fælgen ud af center.
Om kvaliteten af centreringsringenHvis centreringsringen er lavet af for blødt plast eller har for stor tolerance, hvilket jeg mener T-hansens plasticmodeller er og har, så kan centreringsresultatet blive dårligt. I mit tilfælde var størrelsen på centreringsringen 67,1 - 65,1. At plastikken var så blød samtidig med at ringen kun var 1 mm tyk betød at de ind imellem forskubbede sig halvt ind i fælgen når den blev monteret. Herved udeblev centreringen til fordel for frustrationen
Mht. til tolerancen, så oplevede jeg at T-hansens plastmodel var en lille smule forskellig fra ring til ring. Nogle klemte sig fast i fælgen, andre sad helt løst - meget irriterende og noget der igen kunne medvirke til at de forskubbede sig under montering med manglende centrering til følge.
Jeg lykkedes ikke med at finde en alumodel i størrelsen 67,1 - 65,1. Istedet fandt jeg en plastmodel med kraver, dvs fire eller flere plasttapper som presser ud i fælgen og sørger for at de sidder fast og ikke forskubber sig under montage. Disse modeller var også hårdere i plasten end T-hansens. Jeg fandt den hos Bilexperten og de var i øvrigt ikke væsentlig dyrere.
Håber nogen kan få glæde af dette.
Mvh Stig