Bredbilen skrev:Ja det har jeg efterhånden forstået, efter at have surfet lidt rundt forskellige steder. Jeg kan se Refako endda anbefaler Valvoline 10w-40 til 8½''ere - det passer så også fint ind i det med at man helst ikke skal have et viskositetsindex over 30. 5w-40'eren er stadig frisk i motoren, og har endnu ikke givet anledning til tænders gnidsel, men der bliver ihvertfald holdt øje med den.
Den sætning forstår jeg ikke helt.
Når en 5w40 olie er kold har den en viskositet som en 5W (winter) olie og når den er varm har den en viskositet som en SAE40 olie.
Når man man vil skifte olie viskositet er det selvfølgelig rigtigt at læse instruktionsbogens anbefalinger for oliekvalitet. Men det er lige så vigtigt at læse diagrammet:
Viskositet ( beregnet på vedvarende lufttemperaturer) I min bog (Volvo 850 93 model med dertil hørende motorer) er følgende at aflæse.
SAE 5W30 under -30 grader til 20 grader
SAE 10W30 over -20 grader til 30 grader denne er i bogen markeret
SAE 10W40 over -20 grader til 40 grader denne er i bogen markeret
SAE 15W40 over -15 grader til over 40 grader
SAE 20W40 over - 5 grader til over 40 grader
SAE 30 fra 0 grader til 40 grader
SAE 40 fra 0 grader til over 40 grader
Under ekstreme køreforhold, som giver unormal høj olietemperatur eller olieforbrug, f,eks. Ved bjergkørsel med megen motorbremsning samt ved kørsel på motorveje i høj fart, anbefales SAE 15W/40 eller SAE20w/40. Bemærk dog nedre temperatur grænse for disse olier.Bemærk altså at hvis du går fx fra 10W30 til 5w30 eller 0w30 så har det også betydning for den øvre temperaturgrænse.
Du nævnte også. Nu er denne her jo absolut ikke spændt så hårdt for, med kun 140 ponyer til de 2435cc men den skulle jo gerne kunne tåle at nærme sig det røde felt ved en overhaling uden at stå af, uden man behøver at tænke noget nærmere over det. Det er noget som vil ske på hovedvejene evt. ved tilkørsel til motorvej. Altså mellem 0 og 100 km/t for du kører jo ikke forbi en bil på motorvejen ved at give bundgas. Denne kortvarige manøvre vil ,i mine øjne ikke, være med til at få din olie op på faretruende høje temperaturer som gør at olien bliver for tynd og hvad der deraf følger. Du skal tænke på din viskositet hvis du ændre køremønster og stil fx køre på ferie til Spanien/Italien med tyske hastigheder.
Jeg læste engang at den amerikanske V8 motor i Opel Admiral skulle have anden vandpumpe mv. hvis den skulle holde til at køre med vedvarende tyske motorvejshastigheder kontra de amerikanske.
Jeg har selv af psykologiske grunde ( læs: det var vinter og skide koldt) prøvet at gå fra 5w40 til 5w30 på min volvo. Når man læser overstående tabel kan man godt forstå at det fik jeg ikke så meget ud . til gengæld dryppede den driftsvarme motor lidt mere end før og dermed over min frues grænse for det acceptable af svineri på fliserne. Så ved næste olieskift , 5W40 igen