---UPDATE---
Jeg havde i går min kære Volvo ude og trille på vejen på nogle prøveplader. Det er første gang den er udenfor grunden siden den kom på trailer og første gang den er ude og køre på vejen i 10 år.
Jeg var en tur på bremsefelt og den skævbremsede 2% foran og 4% bagpå, og det må siges at være meget pænt når man må bremse helt op til 20% skævt. Håndbremsen var dog lidt slemmere, så den har jeg prøvet af justere lidt på.
Bilen køre ellers rigtigt godt, dog er der lidt for meget støj fra gearkassen i 3. gear, og hvor ville den godt kunne bruge et 5. gear eller overdrive!
Jeg har her i påsken arbejdet på mine skærme og frontstykke. Mest med at slibe dem ned og spartle buler, så de er klar til at blive malet. Forsikringsmanden er nemlig gladest, hvis bilen er helfarvet og står så originalt som muligt, så det satser jeg på. Jeg skal hente maling i dag.
Jeg har givet kølervæskebeholderen en ny placering, så den ikke spolerer motorrummet.
Jeg har arbejdet med at lave en batterikasse i bagagerummet, så det står isoleret med udluftning til udenfor bagagerummet.
Jeg regner med at kunne køre til syn i næste uge, hvis alt går efter planen.
Her er lidt billeder at front, skærme og så må i se om i kan finde kølervæskebeholderen
Da skærmene har siddet på en 73'er, var der de store blinklys på siden af skærmen. Dem har jeg fjernet, så nu håber jeg ikke det sprækker
Frontstykket var malet med noget der ligner træbeskyttelse, så det var bare back to basics! Læg mærke til det lille låg der stikker op at stykket lige foran køleren.

Mvh.
Andreas Ingemann Hansen