af Søren B » tors apr 24, 2008 0:17 am
Hej igen, igen..,
Det viste sig, når jeg afmonterede luftfilteret og kiggede ned i indsugningen, at det dryppede voldsomt fra hoveddysen, så der endte med at være en hel benzinsø i bunden, som delvist trængte ud ved spjældaksen. Altså for meget benzin i svømmerhuset! Da jeg afmonterede svømmerhuset, var det næsten fuld af benzin. Svømmerventilen (der er ret ny, erindrede jeg) fungerede fint, ingen sandkorn e.lign i vejen der.
På et tidspunkt afmonterede jeg benzinslangen lige efter endt kørsel, og blev forbavset over, hvor kraftig og lang en stråle, der kom. Dermed forestillede jeg mig muligheden for, at trykket fra pumpen kunne være for stort til den lille svømmer, som så ikke kunne holde ventilen helt lukket..?!? Jeg prøvede i hvert fald at skifte til en gammel glasklokkepumpe, jeg havde liggende. Så kunne jeg evt. udelukke den mulighed. Men det skulle vise sig, at problemet forsvandt, da den gamle pumpe kom på..! Med ét forsavandt benzinsøen, når motoren blev stoppet. Den går faktisk også bedre i tomgang nu!
Christian Worm fortæller mig dog, at der ikke bør være trykforskel på de forskellige pumper til de forskellige motor-årgange.
Jeg tænker, at jeg måske ved en fejl har fået en forkert pumpe, da jeg købte den som ny. (Pumpen er IKKE købt hos Gadbjerg Reservedelslager!)
Nå.., men rart er det, at der ikke hørmer af benzin i kabinen mere!
Mvh,
Søren