johqui skrev:Jeg har da kun et 90 Amp på min V70 diesel. Fylder et 120 Amp ikke noget mere?
Det er generatoren, der yder 120 A. Batteriet i en diesel er normalt på 80-90 Ah, hvilket nok er i overkanten for en benziner, men det afhænger jo også af hvor meget ekstraudstyr der står sutter fra batteriet når bilen er slukket. Om sommeren kan man opleve, at et stykke tid efter man har stillet den fra sig begynder kabineblæseren at køre for fuldt drøn for at tørre A/C anlægget ud. Og den kan den sagtens stå og køre i 15-20 minutter.
Hvis Claus' benzinfyr kører i fx 30 min. bruger det knap 5 Ah. Batteriet kan tage imod en opladning på 10-12 % af kapaciteten i timen, så på en dag bruger han 10 Ah og han oplader 2x15 min. som giver 5 Ah tilbage. På 3 dage mister han så ialt 15 Ah som indhentes på de lange ture. Hvis ikke han kører de lange ture vil han løbe tør for strøm.
Hvis det fx. er et AGM batteri, som er den mest avancerede batteriteknologi man kan købe i dag til almindelige biler, eller et Varta Silver, Blue eller Black Dynamic kan det modtage væsentlig større ladning. Og så er risikoen for at løbe tør for strøm mindre.
Jeg har også en 120 A generator og et 90 Ah batteri (Exide AGM), og jeg giver altid batteriet en opladning fra en fast installeret Ctek lader hver anden eller tredie weekend i den kolde tid. Så er jeg helt sikker på, at have masser af strøm når jeg behøver det. I denne tid er der jo mange korte ture, og det tærer.
Og husk så lige, at en varmer er en ægte win-win ting. En opvarmet motor bruger væsentligt mindre brændstof end en helt kold. Desuden forurener en opvarmet motor væsentligt mindre end en helt kold. Alle ruderne er dug- og isfri og man sætter sig ind i varm bil. Man bruger 3 dl brændstof - som allerede er tjent ind efter de første 10 km. Sidste vinter "stødte" jeg ind i en miljøengageret kvinde, som bebrejdede mig i stærke vendinger, at jeg havde et oliefyr til at varme bilen op. Nu er et Volvo oliefyr ikke særlig diskret, det står og brøler mens det kører. Hun vidste ikke meget om motorer, katalysatorer, brændstofforbrug om vinteren og den slags, hun reagerede instinktivt på noget hun mente var ødselhed med energi og forurening. Efter at have forklaret hende sammenhængen blev hun lidt mindre bister, men hun troede ikke helt på mig kunne jeg mærke. Senere stødte jeg så på hende igen, hvor hun så gav mig en uforbeholden undskyldning for sit verbale overfald. Hun havde sgu tjekket op på mine oplysninger og havde fundet ud af at det passede. Så nu er der ihvertfald en miljøbevidst kvinde som anbefaler folk at få installeret fyr i bilen

Batteri emnet bliver jo taget op hver vinter. Batteriet trives faktisk bedst om vinteren, da fjenden er de høje temperaturer. Batteriet taber godt nok lidt kapacitet proportionalt med temperaturens fald, men et velholdt batteri kan altid levere den nødvendige startstrøm. En simpel måde at kontrollere batteriets ladetilstand på er at måle spændingen direkte på batteriet, mens det er i hvile.
12,7 volt: 100% opladet
12,4 volt: 75% opladet
12,2 volt: 50% opladet
12,0 volt: 25% opladet
11,9 volt: helt afladet (dybde afladning)
Men denne måling siger intet om kapaciteten!!!!! Et batteri på nominelt 90 Ah kan sagtens være reduceret til kun at kunne yde 50 Ah og samtidig være fuldt opladet. Hvis man vil måle kapaciteten skal udføre nogle belastningsprøver af batteriet over tid.