Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Her, dét der ikke lige passer ind i de øvrige kategorier. Lad det dog ikke blive en "skraldespand".

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf ziphnor » ons sep 16, 2015 8:09 am

Jeg er på udkig efter den sikreste familiebil jeg kan få til omtrent 300k eller mindre. Efter at have nærlæst Euroncap, ADAC og folksams test og statistik har jeg konkluderet at en V70 fra 2009-2012 kunne være et godt bud såfremt den har førerassistent pakken med Adaptive Cruise Control, Blindvinkel Monitor (BLIS), Collision Warning with full autobrake, Road Sign Information (RSI) etc. Dette ekstraudstyr er dog svært at opdrive I Danmark , men til at finde I Sverige og Tyskland hvorfor jeg overvejer import den vej igennem.

Jeg har dog en masse spm. som jeg håber nogen herinde kan hjælpe med.

1. Næsten alle V70’ere er med Diesel (og dem der har benzin har et helt tåbeligt forbrug) men vores kørselsmønster er ikke helt deroppe hvor diesel normalt anbefales. Min kone kører 2x25km på motorvej i hverdagene, og måske 3-4 gange om året kører vi rigtig lange ture (100+ km) men ellers er det ret korte ture på feks. 3-10 km. Ville det smadre en V70 at køre på denne måde?
2. Er der nogle anbefalinger mht motor for V70 fra 2009-2012?
3. Er der nogen der ved hvor man kan finde gamle prislister på ekstraudstyr så man kan se hvad udstyrsniveau og pakker indeholdt i denne periode?
4. Jeg kigger både på manuelt og automat gear, er det Geartronic man bør kigge efter hvis det er automat gear?
5. Er der noget ekstraudstyr der kan anbefales eller bør undgås?
ziphnor
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: ons sep 16, 2015 7:21 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf S.Bunzel » tors sep 17, 2015 20:14 pm

1. Næsten alle V70’ere er med Diesel (og dem der har benzin har et helt tåbeligt forbrug) men vores kørselsmønster er ikke helt deroppe hvor diesel normalt anbefales. Min kone kører 2x25km på motorvej i hverdagene, og måske 3-4 gange om året kører vi rigtig lange ture (100+ km) men ellers er det ret korte ture på feks. 3-10 km. Ville det smadre en V70 at køre på denne måde?

Så ville jeg holde mig væk fra en Volvo :wink:

For du får kun problemer paktilelfiltert på diesel motorne med det kørsels mønster.

Det er bare min personlig mening :wink:

Med venlig hilsen
Stig
08 S60 D5244T4
S.Bunzel
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 597
Tilmeldt: fre nov 09, 2007 20:03 pm
Geografisk sted: Øst for Aalborg

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf Ulrik Friis » fre sep 18, 2015 0:03 am

Hvis du leder efter en bil med de krav du har opstillet, så ender du med bil som vejer 16-1700 kg. Og når den skal flyttes rundt på vejene koster det noget energi. Uanset hvilket bilmærke du vælger.

Men tilbage til Volvo. Med 2x25 daglige km vil jeg godt vove forsøget med en dieselbil. Den kan godt også klare de små ture, men du skal være opmærksom på alle meddelelser den giver. Hvis den siger du skal køre den varm pga partikelfilteret, så skal du køre den varm, ellers brækker den sig.

Men med dieselafgiften er det spørgsmålet om I kommer til at køre nok km til at holde økonomi i diesel valget. Brændstofforbruget bestemmes selvfølgelig af hvor mange kg du skal flytte rundt med, men højre fod har også noget at skulle have sagt.

Hvis du gerne vil have en Volvo, hvilket jeg bestemt ikke kan fortænke dig i, så koster det altså. Men det gør det sandt for dyden også, hvis du vælger en af de andre konkurrerende mærker som BMW, Mercedes og Audi. Her vil Volvoen nok være den billigste i længden.

Jeg har ikke styr på alle de motorer de putter i de nye modeller udover at jeg mener de har en 2,0er som alt andet lige vil være den mest brændstoføkonomiske, men den vil i mine øjne være for klejn tiil en V70er. Og de putter også en 2,5 turbo i, og den ville jeg vælge.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2071
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf ziphnor » fre sep 18, 2015 9:01 am

Mange tak for svarene, jeg har kigget lidt nærmere på Benzin motor programmet for V70 I denne periode, og kan se at der en 1.6 180HK variant med 13 km/l hvilket virker lidt mere fornuftigt (og også var anbefalingen I en anmeldelse jeg læste). Er 180HK ikke nok til en egenvægt på ~1700kg? En Octavia klarer sig fint med 110HK og en egenvægt på ~1200kg, og eftersom den nødvendige energy for at opnå en given hastighed er lineær ifht masse, ville jeg tror at 180HK var rigeligt?

Udvalget af benzin biler med Driver Assist pakken (som indeholder den sikkerhedsudstyr jeg gerne vil have) er dog ret begrænset. Det er dog meget lettere at finde feks. en D3 med det.

Hvor mange km tør man købe en V70 med? Har set en 1.6 180HK benzin fra 2012 med ca. 200.000 km og passende udstyr I Sverige. Udover at 200.000 km på så kort en periode er ret voldsomt (men vel okay hvis det er meget lange daglige ture?) hvor er man så henne I levetiden?
ziphnor
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: ons sep 16, 2015 7:21 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf diheor » tirs sep 22, 2015 9:48 am

Jeg har selv lige været igennem en proces, der meget ligner din. Jeg overvejede også diesel, men gik fra det på grund af et kørselsmønster på 2X25 pr. dag. Jeg prøvekørte en række forskellige V70´ere igennem et års tid og undersøgte også import. I begyndelsen gik jeg udelukkende efter diesel.

Jeg endte med at købe en V70 2.5.T Summum automatgear 2009 model med alt i udstyr i Danmark. Den havde gået lige omkring 100.000 og var i fejlfri stand (FDM testet).Mit budget lå omkring de 250.000 plus minus det løse. Jeg har absolut ikke fortrudt benzin-udgaven. Godt nok er diesel motorerne D4 og D5 voldsomt lækre (Drive udgaven på 1.6. er klart for svag for min smag), men det er benzin turboen altså også. Selvom den er opgivet til 9,2 km/l, så kører min altså 10,9 km/l (også på motorvej), og det synes jeg faktisk er ganske flot for så stor og voldsom en Volvo. Min mekaniker belærte mig desuden om, at en diesel jo er voldsomt tørstig indtil den bliver varm (og det tager laang tid), så den reelle brændstoføkonomi på fx en afstand på 25 km vil ofte falde ud til fordel for benzin. Dette blot for at antyde, at billedet ikke er helt enkelt.

Så med dit kørselsbehov vil jeg anbefale en benzin, og så vil jeg helt klart også anbefale automatgear. Det klæder i den grad vognen.
diheor
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 74
Tilmeldt: tirs sep 11, 2012 10:38 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf ziphnor » tirs sep 22, 2015 21:07 pm

diheor skrev:Jeg har selv lige været igennem en proces, der meget ligner din. Jeg overvejede også diesel, men gik fra det på grund af et kørselsmønster på 2X25 pr. dag. Jeg prøvekørte en række forskellige V70´ere igennem et års tid og undersøgte også import. I begyndelsen gik jeg udelukkende efter diesel.


Super at høre for nogen der har været igennem samme process! Bare af nysgerrighed, gik du direkte efter Volvo eller kiggede du også på andre biler? Jeg har også lidt overvejet en brugt Passat eller en ny Skoda Octavia (som med ekstraudstyr lander tæt på 300k I vejl. pris), men hælder til Volvo pga. sikkerheden (som udfra Folksam rapporten bestemt ikke er en myte).

diheor skrev:Jeg endte med at købe en V70 2.5.T Summum automatgear 2009 model med alt i udstyr i Danmark. Den havde gået lige omkring 100.000 og var i fejlfri stand (FDM testet).Mit budget lå omkring de 250.000 plus minus det løse. Jeg har absolut ikke fortrudt benzin-udgaven. Godt nok er diesel motorerne D4 og D5 voldsomt lækre (Drive udgaven på 1.6. er klart for svag for min smag), men det er benzin turboen altså også.


Har også læst at 1.6 diesel var for svag, men har læst rigtig meget godt om T4(F) 1.6 benzin motoren så det er mit udgangspunkt, men den skal naturligvis prøves. Godt at høre at 2.5 motoren klarer sig bedre end den er angivet til.

Har du nogen anbefalinger omkring ekstraudstyr der er rart at have? Har du ellers været glad for bilen?

Så med dit kørselsbehov vil jeg anbefale en benzin, og så vil jeg helt klart også anbefale automatgear. Det klæder i den grad vognen.


Med det ekstraudstyr jeg leder efter bliver det nok automatgear uanset hvad, men har netop også læst at det skulle passe godt til bilen, så rart at få det bekræftet.
ziphnor
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: ons sep 16, 2015 7:21 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf diheor » tirs sep 22, 2015 21:23 pm

Jeg kiggede kun på Volvo, og jeg vil sige, at selv om man føler sig sikker i en 940 så føler man sig endnu mere sikker i en V70. Men mon ikke en Passat og Skoda også er meget sikker.

Af ekstraudstyr er jeg glad for læderstue,el-bagklap, parkeringssensor, xenonlygter der drejer med bilen, R-design rattet, Premium Sound fra Dynaudio. Derimod er jeg ikke så vild med vognbane assistenten, der larmer, hver gang man skifter vognbane (den kan heldigvis slås fra).

Jeg er meget tilfreds med bilen, der er en drøm at køre og har den særlige Volvo feeling, som er svær at beskrive. Det er en luksusbil, der gør det til en nydelse at køre bil - især langture.
diheor
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 74
Tilmeldt: tirs sep 11, 2012 10:38 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf Ulrik Friis » ons sep 23, 2015 1:39 am

Du kan ikke sammenligne en VW/Skoda med en Volvo. Jo, det kan du godt, men så får VW/Skoda tørre tæv. Volvo er i en anden klasse, den er lavet færdig.
mvh
Ulrik
XC40 P8 AWD Recharge 2022
Fra 2007 til 2021: V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2071
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf diheor » ons sep 23, 2015 8:28 am

Glemte lige at nævne noget andet ekstraudstyr, som er vældig godt: BLIS, som er Volvos blindvinkel-advarselssystem. Det fungerer perfekt og bidrager aktivt til sikkerheden.

Bortset fra, at de nyere Passater ligner V70 rigtig meget, så tror jeg også, at en V70 lige er en klasse over Passaten - uden på nogen måde at sige noget dårligt om Passat. Volvo gik jo med den seneste version af V70 og S80 et skridt op ad stigen og satser nu på at være et Premium-mærke i luksusklassen - og priserne er fulgt godt med op. Bare se deres seneste XC90, der ikke kan fås for under 1 million. :|
diheor
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 74
Tilmeldt: tirs sep 11, 2012 10:38 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf ziphnor » ons sep 23, 2015 11:21 am

diheor skrev:Glemte lige at nævne noget andet ekstraudstyr, som er vældig godt: BLIS, som er Volvos blindvinkel-advarselssystem. Det fungerer perfekt og bidrager aktivt til sikkerheden.


Den er allerede et must-have for mig, men meget glad for at høre at den virker godt. Hvis du har BLIS (som er en del af driver support pakken) har du måske også adaptive cruise control? Jeg er lidt nysggerig efter hvor godt det virker.

ulrik skrev:Du kan ikke sammenligne en VW/Skoda med en Volvo. Jo, det kan du godt, men så får VW/Skoda tørre tæv. Volvo er i en anden klasse, den er lavet færdig.

Bortset fra, at de nyere Passater ligner V70 rigtig meget, så tror jeg også, at en V70 lige er en klasse over Passaten - uden på nogen måde at sige noget dårligt om Passat. Volvo gik jo med den seneste version af V70 og S80 et skridt op ad stigen og satser nu på at være et Premium-mærke i luksusklassen - og priserne er fulgt godt med op.


Det overrasker mig ikke at høre, var godt klar over at der var en klasse forskel til Octavia, men var usikker med Passat. Mit udgangspunkt var sikkerhed og derefter god plads. Hvis det skal være en ny bil er Octaviaen nok det bedste bud, men jeg gider ikke betale kassen for "ny bil" lugt også virkede en brugt V70 som noget hvor man fik meget for pengene.

Det hele kom sig ellers af folksam rapporterne over sikre biler (baseret på rigtige ulykker) deres mest sikre biler er (hhv 2013 og 2015):

Billede

Billede

Selvom der bliver halet ind på Volvo så er forskellen stadig markant og jeg kan også godt lide deres 2020 sikkerheds målsætning:

http://www.coolhunting.com/design/volvo ... 020-safety

Passat'en er også på listen, en en 40% (over gennemnsit) rating er begrænset imponerende eftersom den gamle fabia har 39% :)
ziphnor
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: ons sep 16, 2015 7:21 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf diheor » ons sep 23, 2015 11:51 am

Min V70 har ikke Adaptive fartpilot - den er jo ikke helt ny mere, og jeg tror ikke det var fremme i 2009.

Angående sikkerhed: Det er jo dejligt, at Volvo er i top, men jeg opfatter det nu ikke sådan, at det er livsfarligt at køre i en Volvo 940, som gjorde i 14 år og indtil for nylig med 6 personer. Personlig ville jeg ikke lægge vildt meget vægt på Folksam-listen. Jeg ville i princippet være helt tryg ved en ny BMW, Audi, VW eller Skoda.

Det der fik mig til (endnu engang) at købe en benzinslugende og helt u-økologisk stor Volvo handler om glæden ved skandinavisk kvalitet og design og et lille bilmærke, der stadig gør tingene lidt anderledes.

Når du sætter dig ind, så sidder du i de bedste sæder, der findes, og føler dig tryg og sikker, men du kan også hver eneste dag glæde dig over en gennemtænkt kabine i høj kvalitet og kraftfuld motor, der virkelig kan tage fra. Kort sagt: køreglæde. Hvis den kolde og kedelige fornuft skulle bestemme, så kørte jeg i en VW Up. Men kors, hvor ville jeg hver eneste dag fortryde, at jeg ikke købte en Volvo i stedet.Det er en kliche, men også sandt: Livet er for kort til den slags.

Angående import: Jeg kontaktede JTN biler i Spjald og Allan Hansen i Daugaard (flinke folk begge steder og anbefalet af andre), som begge gør det i import på bestilling. Min oplevelse var dog, at de ikke rigtig kom på banen, men det kan skyldes, at mit budget var for lavt.
diheor
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 74
Tilmeldt: tirs sep 11, 2012 10:38 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf ziphnor » ons sep 23, 2015 13:50 pm

diheor skrev:Angående sikkerhed: Det er jo dejligt, at Volvo er i top, men jeg opfatter det nu ikke sådan, at det er livsfarligt at køre i en Volvo 940, som gjorde i 14 år og indtil for nylig med 6 personer. Personlig ville jeg ikke lægge vildt meget vægt på Folksam-listen. Jeg ville i princippet være helt tryg ved en ny BMW, Audi, VW eller Skoda.


Nu ligger BMW, audi og VW jo ganske fint I folksam rapporten :) Jeg finder bare folksam et godt supplement til euroncap da det baseret på et meget stort statistisk material og ikke om euroncap beskytter små biler ved at teste dem mod ting med vægt der afhænger af deres egen vægt.

Når du sætter dig ind, så sidder du i de bedste sæder, der findes, og føler dig tryg og sikker, men du kan også hver eneste dag glæde dig over en gennemtænkt kabine i høj kvalitet og kraftfuld motor, der virkelig kan tage fra. Kort sagt: køreglæde. Hvis den kolde og kedelige fornuft skulle bestemme, så kørte jeg i en VW Up. Men kors, hvor ville jeg hver eneste dag fortryde, at jeg ikke købte en Volvo i stedet.Det er en kliche, men også sandt: Livet er for kort til den slags.


En Up er ikke så sikker, så vidt jeg husker mangler den side airbags, eller gjorde det ihvertfald et stykke tid ;) Glæder mig til at prøve en Volvo, har tænkt mig at kigge forbid en dansk forhandler indenfor de næste par uger.

Angående import: Jeg kontaktede JTN biler i Spjald og Allan Hansen i Daugaard (flinke folk begge steder og anbefalet af andre), som begge gør det i import på bestilling. Min oplevelse var dog, at de ikke rigtig kom på banen, men det kan skyldes, at mit budget var for lavt.

[/quote]

Tak for tippet, det vil jeg kigge på. Havde tænkt mig enten at gøre det helt selv (hvis jeg vælger en I sverige) eller evt. forsøge mig med flexleasing via en importør.
ziphnor
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: ons sep 16, 2015 7:21 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf ziphnor » man okt 19, 2015 20:06 pm

Fik prøvet en V70 fra 2011 for nyligt med BLIS og adaptive cruise control, det var en ganske fed oplevelse. Nu forstår jeg bedre det med "volvo feeling" :). Tror bestemt at vi ender med en brugt V70. BLIS og adaptive cruise control fungerede perfekt, men adaptive cruise control var lidt af en tillids øvelse, det er svært at lade være med at bremse selv. Som det er nævnt tidligere passer automat gear godt til bilen, og det er også et krav for at kunne bruge adaptive cruise control ved kø/by kørsel. Nu mangler jeg bare at finde en god kandidat til import, det er tricky at finde den rigtige kombination af km tal og udstyr.
ziphnor
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: ons sep 16, 2015 7:21 am

Re: Import af brugt V70 fra 2009-2012?

Indlægaf Clemens2205 » man okt 19, 2015 20:42 pm

Det lyder lovende. I forhold til import er det måske værd at nævne, at Regeringens forlig om at fjerne afgiftsfritagelsen for el-biler også fjerner reduktionen i afgift på biler med bilradio. Jeg mener den træder i kraft ved årsskiftet. Konkret betyder det ikke mere end 1-2.000 kroner mere i afgift, men lidt har jo også ret :)
Clemens2205
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: man aug 25, 2014 13:42 pm
Geografisk sted: København


Tilbage til Diverse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 7 gæster

cron