af Søren B » lør apr 26, 2008 16:34 pm
Hvilken slags olie, man skal hælde på det ene og det andet, kan nok diskuteres længe, uden at vi nogen sinde finder frem til sandheden.
At det bør være mineralsk multigradeolie B20 og B18, er de fleste nok enige i.
Men viskursitet og mærker kan selvfølgelig diskuteres.
Jeg har hørt engang, at de mineralske olier i dag er meget, meget bedre end for ca. 40 år siden. Så dybest set, er der vel ikke så meget at bekymre sig om. Dog har jeg hørt, at de helt billige og mindre kendte mærker er brugt olie, der er blevet renset, og de derfor ikke har de fornødne egenskaber, fordi molekylærstrukturen er ødelagt (Men jeg ved ikke om det er en skrøne!?!)
Jeg har derfor (for en sikkerheds skyld) altid købt kendte mærker, men med forskellig viskursitet, da jeg ikke har kunnet konstatere nogen forskel der. Dog kan jeg forestille mig, at en temmelig slidt motor behøver en 20/50 for at kunne holde olietrykket, måske især på lange sommerture syd på. Og modsat kan man forestille sig, at en 10/40 er at foretrække ved koldstart i Nordsverige i januar.
Duckham- og Shell-olier er ofte på tilbud i hhv. Bilka, Føtex o.a. supermarkeder/varehuse. Derfor er det mest dem jeg kører med.
Mvh
Søren